INDONESIEN: Tusindvis af turister er fanget på ferieøen Bali på grund af et vulkanudbrud. Alle fly til og fra Bali er aflyst på grund af aske i luften, skriver BBC.

Det er vulkanen Mount Raung i det østlige Java, der i snart en uge har spyet aske ud. Og eftersom vulkanen ligger tæt på Denpasar Lufthavn, har man af sikkerhedshensyn aflyst alle fly.

Og det er ikke kun Bali, der er ramt af vulkanasken. Lufthavne på naboøen Lombok og på det østlige Java er også lukket til stor gene for blandt andre turister, der skal hjem efter endt ferie.

Selv om Mount Raung ikke spyr glødende aske ud i eksplovsive mængder, er det stadig særdeles farligt for fly i luften. Moderne flymotorer trækker nemlig så meget luft ind, at hvis asken bliver koncentreret i motoren, bliver den omdannet til en slags smeltet glas.

BNB