Trumps søde snak om Putin og »heksejagt« klinger mere og mere hult – selv for hans egne støtter

To dage i træk er Donald Trump og Det Hvide Hus rykket ud med en korrektion om ét enkelt ord.

Tirsdag handlede det om ordet »ikke«, som Trump ifølge eget udsagn havde glemt at sige på pressekonferencen med præsident Putin i Helsinki, hvormed den amerikanske præsident – hvilket oprørte selv Trumps støtter – havde undsagt nationens efterretningstjenestes konklusion om russisk indblanding i præsidentvalget i 2016.

Onsdag handlede det om ordet »nej«, som var Trumps svar på et spørgsmål om, hvorvidt han mener, at Rusland stadig angriber USA, sådan som hans egen direktør for national sikkerhed, Dan Coats, har advaret om i kraftige vendinger.

Senere meddelte Det Hvide Hus, at det blot var »råbte spørgsmål« under pressekonferencen, som præsidenten havde sagt »nej« til.

Måske misforstod Trump vitterligt spørgsmålet.

Men hele forløbet, fra pressekonferencen med Putin og frem, fremstår i dag kaotisk. Men ikke kun det. Hele sagen vil forfølge Trump.

Med sin sjældne indrømmelse tirsdag har han dog fået skabt lidt mere ro i egne rækker.

Newt Gingrich, en af hans mest trofaste støtter, var oprevet efter Trumps undsigelse af USAs efterretningstjeneste på podiet side om side med Putin og kaldte det »den alvorligste fejltagelse i hans præsidentskab«.

Efter Trumps korrektion – han brugte selv ordet »præcisering« – tirsdag har Gingrich kaldt det et »meget vigtigt øjeblik« for Trump.

»Hvis han ikke havde bakket op om det amerikanske efterretningsvæsen, tror jeg, vi nu ville befinde os i et endnu større rod,« siger Gingrich til Politico.

For et rod er det, som det fremgår af Gingrichs bemærkning, stadig.

Der hersker således stadig udbredt tvivl om præsidentens nu erklærede støtte til sine egne efterretningstjenester, og om den kun er givet, fordi han har været presset til det på grund af massiv kritik.

Det er nemlig langt fra første gang, Trump har undsagt USAs efterretningstjenester. Tværtimod har det længe været et mønster. Igen og igen har Trump kaldt den særlige undersøger Robert Muellers undersøgelse af russisk indblanding i det amerikanske præsidentvalg – herunder hvorvidt det skete i samarbejde med Trumps kampagnestab – for en »heksejagt«.

Trumps advokat, Rudy Giuliani, har også flere gange krævet Muellers undersøgelse stoppet og omtalt den som den »mest korrupte undersøgelse, jeg nogensinde har set«.

Men Trumps snak om »heksejagt« og hans advokats snak om en »korrupt« undersøgelse klinger mere og mere hult for flere og flere af hans støtter.

Muellers stjerne er nemlig for opadgående. Også blandt Republikanerne. Ikke mindst efter hans anklageskrift fredag mod 12 russiske agenter fra den russiske militære efterretningsenhed GRU.

Det 29 sider lange anklageskrift oser langt væk af et imponerende stykke efterforskning, og både demokrater og republikanere finder indholdet både overbevisende og stærkt foruroligende.

Ud over at de 12 agenter anklages for at have hacket 300 personer fra Demokraternes Hillary Clintons kampagne for at hjælpe Trump og skade Clinton under valgkampen i 2016, så hedder det i anklageskriftet, at agenterne også hackede en hjemmeside i et statsvalg og stjal informationer om 500.000 amerikanske vælgere.

Og russernes aggressive fremfærd fortsætter, som Trumps efterretningschef Dan Coats understregede fredag.

»Disse handlinger er vedvarende, de er gennemgribende, og de har til formål at undergrave Amerikas demokrati,« sagde han.

Så hvorfor konfronterede Trump ikke klart og utvetydigt Putin, da han havde muligheden for det i mandags?

Som Chris Cillizza skriver i en analyse hos CNN, er det mest sandsynligt, at når Trump siger, at Rusland ikke angriber USA, så er det et udtryk for hans egen ønsketænkning.

For præsidenten er en indrømmelse af russisk indblanding i det amerikanske præsidentvalg nemlig lig med at indrømme, at han ikke vandt det på fair vis (Clinton fik samlet 2,8 mio. flere stemmer end Trump, og Trump vandt kun valget pga. 78.000 stemmer i Wisconsin, Pennsylvania og Michigan).

»Han vil simpelthen ikke afkræfte den dokumenterede kendsgerning, at russerne blandede sig i valget, på grund af sin egen usikkerhed i forhold til at have vundet Det Hvide Hus uden hjælp,« skriver Chris Cillizza.

»Så at spørge til Ruslands angreb er (...) som at vifte med en rød kappe foran en tyr. Trump kan ikke lade være med at gå til angreb.«

I stedet taler Trump pænt om Putin.

Men det får kun kravet om at få at vide, hvad der præcis blev sagt på mødet mellem de to alene i Helsinki, til at vokse.

Og ingen synes rigtigt at stille sig tilfreds med, at Trumps pressetalskvinde onsdag sagde, at hun ikke kender til, om der skulle findes en lydoptagelse af mødet mellem de to præsidenter.

Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA.