Præsident Donald Trump kan have en pointe, når han de seneste dage har omtalt det som både »kunstigt« og »latterligt« at bedømme et præsidentskab efter blot 100 dage.

Men i realiteten kan han takke sig selv for, at han af mange udråbes som en løftebryder efter de første 100 dage, som præsidenter er blevet bedømt efter, siden Franklin D. Roosevelt i 1933 under Den Store Depression hurtigt fik vedtaget 15 store love.

I modsætning til flere af hans forgængere i Det Hvide Hus, herunder Barack Obama, der fra begyndelsen nedgjorde betydningen af den historiske milepæl for at undgå kritik, har Donald Trump hele tiden gjort det modsatte.

På valgnatten i 2008, hvor Barack Obama blev valgt første gang, sagde han, at han sikkert ikke ville have opnået sine mål inden for hverken det første år eller måske endda hans første fireårige periode som præsident.

Donald Trump fremlagde derimod allerede under valgkampen sidste år en skriftlig »Kontrakt med den amerikanske vælger«, som han kaldte »min 100 dages handlingsplan« for at opfylde sit valgløfte: »Make America Great Again«.

I den forpligtende vælgerkontrakt opremsede han 10 store lovkomplekser, som han lovede at fremlægge og kæmpe for »inden for de første 100 dage«.

Men i dag er kun to af de 10 love fremsat, og hvis ikke Trump havde sat turbo på den seneste uge og i onsdags fremlagt sit skatteudspil, så var blot ét enkelt lovforslag blevet fremsat. Det var at ophæve og erstatte Obamacare med en ny sundhedslov, og dette endte som bekendt i ingenting trods republikansk flertal i begge kamre i Kongressen.

Afgørende var, at Donald Trump ikke formåede at overbevise »Freedom Caucus«, den mest konservative gruppe inden for det republikanske parti, om at bakke op om udspillet til en ny sundhedslov. De seneste dage er der dog kommet en ny udvikling, og »Freedom Caucus« annoncerede onsdag, at gruppen er klar til stemme for, nu hvor en ændring tillader stater at droppe regler fra Obamacare, som den nye sundhedslov ellers vil bevare. Til gengæld er det uklart, om mere moderate republikanske modstandere af udspillet til en ny sundhedslov vil bakke op. Der var lagt op til en mulig ny afstemning fredag efter redaktionens slutning, og hvis den har givet flertal, er der tale om Donald Trumps første lovsejr.

Alt er ikke elendighed

Med til vurderingen af de første 100 dage hører også, at hans nationale sikkerhedsrådgiver Michael Flynn måtte træde tilbage på grund af den for Trump opslidende undersøgelse af muligt ulovligt samarbejde mellem nogle af hans folk og Rusland. Og det ydmygende nederlag hvor domstole har blokeret præsidentens ordre om et indrejseforbud for flygtninge og borgere fra en række muslimske lande.

Så er alt elendighed for USAs 45. præsident efter de første 100 dage? Nej.

En ny måling foretaget for ABC News og Washington Post viser, at 96 procent af Trumps vælgere siger, at det var den rette beslutning at stemme på ham ved valget i november. Målingen står i kontrast til, at støtten til Trump i dag ligger på cirka 40 procent - den ringeste opbakning nogensinde til en præsident så tidligt i hans præsidentskab. Men et signal om, at hans vælgere er villige til at give ham mere tid til at komme igennem med sin dagsorden.

Donald Trump har også haft sine sejre.

Han har angrebet Syrien og til de europæiske allieredes store tilfredshed vist, at han - i modsætning til Barack Obama - ikke vil lade præsident Bashar al-Assad slippe af sted med ustraffet at bruge kemiske våben mod sin egen befolkning.

Han har hevet en stor sejr hjem ved at få udpeget en ny konservativ højesteretsdommer, opsagt handelsaftalen Trans-Pacific Partnership (TPP) som lovet og blåstemplet ellers bremsede byggerier af olierørsledningerne Dakota og Keystone XL for at skabe jobs.

Og hvis Trump sikrer sig både en ny sundhedslov og historisk store skattelettelser, som han nu lægger op til, kan stemningen omkring hans præsidentskab hurtigt blive mere positiv. Så kan han komme til at stå som den store »dealmaker«, som han selv hele tiden har sagt, han er, og med hans egne ord »Gøre Amerika Stort Igen«.

Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA.