Præsident Donald Trump vil henrette USAs værste narkohandlere.
I en tale mandag lovede han en ny kontant politik for at få sat en stopper for den såkaldte opioidkrise, der hærger USA.
Trump har tidligere erklæret krig mod den eksplosive narkoepidemi, der er udløst af en lemfældig udskrivning af alt for stærk medicin, som har gjort millioner afhængige, og som i dag er ved at smadre det ene lokalsamfund efter det andet på tværs af USA.
Men mandag lancerede Trump flere tiltag, hvor ikke mindst skærpede straffe – herunder altså dødsstraf – blev trukket frem som afgørende for at kunne stoppe »narkotikamisbruget i Amerika en gang for alle«.
»Hvis vi ikke bliver hårde mod narkotikahandlere, spilder vi vores tid, og den kontante tilgang omfatter dødsstraf,« sagde Donald Trump. »Vi må være hårde. Det handler ikke længere om at være pæn.«
Donald Trump lovede også, at han vil holde medicinalselskaber ansvarlige for deres rolle i at have produceret og solgt alt for stærk og vanedannende smertestillende medicin.
Men i sin tale, som blev holdt i delstaten New Hampshire, hvor den procentvise andel af overdoser er den næsthøjeste i USA, var han først og fremmest fokuseret på en »hård« kurs over for narkohandlere.
Det Hvide Hus har ifølge Washington Post også opfordret Kongressen til at blåstemple minimumsstraffe for dem, der dømmes for at købe og sælge fentanyl, et syntetisk opioid, der i blot små doser kan dræbe mennesker og forårsage overdosis og dødsfald som i New Hampshire.
Eller som i Summit County i delstaten Ohio, der tre gange i al hast har måttet rekvirere kølevogne til opbevaring af afdøde, fordi kommunen simpelthen var løbet tør for plads i det lokale lighus.
Årsagen var en eksplosiv stigning i dødsfald efter indtagelse af narkotiske stoffer, har den lokale chefundersøger af dødsfaldene, Gary Guenther, tidligere fortalt til New York Times. På bare tre år fra 2013 til 2016 blev antallet af narkodødsfald mere end tredoblet.
Alene i 2016 omkom 64.000 mennesker i USA som følge af narkotikaindtag – en stigning på hele 22 procent i forhold til året før. Amerikanske medier har sammenlignet det med antallet af amerikanske soldater, der døde under hele Vietnamkrigen.
Rammer rig som fattig
Allerede under valgkampen gjorde Trump problemet til et tema, som han ville gøre noget ved, hvis han blev præsident. Men siden er det kun blevet værre, og i efteråret erklærede præsidenten krisen for en national »nødsituation« og åbnede for ekstra midler til behandling af misbrugere.
Fagfolk og politikere peger på, at medicinalindustrien og læger bærer et tungt ansvar. Læger anklages for i alt for høj grad at have udskrevet stærke smertestillende præparater med opiater, der har samme effekt som vanedannende opium og morfin.
Således udviklede titusindvis af amerikanere et misbrug af blandt andet præparatet OxyContin. Præparatet blev solgt i pilleform fra 1996 og fik øgenavnet »Hillbilly Heroin« eller »fattigmandsheroin«, fordi misbruget af pillerne voksede sig særligt stort i fattige landområder.
Men i dag rammer narkoepidemien rig som fattig.
For seks år siden blev producenten af OxyContin tvunget til at fjerne produktet fra markedet. Men det skete for sent til at forhindre, at flere end to millioner amerikanere allerede var blevet afhængige af opiater.
De medicinerede narkomaner begyndte derefter desperat at lede efter alternativer. Heroin blev en løsning for mange. Men for endnu flere blev fentanyl måden at komme videre på.
Som New York Times har skrevet, er fentanyl et billigere, smertestillende syntetisk stof, der blandt andet fremstilles på laboratorier i Asien, hvorfra det smugles til USA, ofte via mellemmænd i Mexico.
Derudover er fentanyl op til hundrede gange kraftigere end morfin og mere dødeligt end heroin.
Finansieringen af programmer for at komme opioder til livs fik tilført yderligere seks mia. dollar i en aftale i Kongressen i sidste måned, men Trump-administrationen ønsker at afsætte endnu flere penge, da meget tyder på, at der skal mere til for at komme problemet til livs.
Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA
