Godmorgen og velkommen til en Business-morgenpost, hvor vi samler op på Nordeas beslutning om at flytte hovedsædet til Finland og dermed samtidig droppe København.
Her til morgen skal vi også forbi to store nyheder fra USA, der landede sent i går aftes dansk tid samt en »mystisk« kursudvikling i en af de mest omdiskuterede danske aktier.
Nordea dropper Danmark
I går eftermiddags blev det endeligt afgjort, hvor Nordea kommer til at have sit hovedsæde i fremtiden. Flere danskere, deriblandt erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), havde måske håbet på Danmark ville kunne tiltrække Nordens største bank, men det blev altså Finland og Helsinki, der kommer til at huse bankens hovedsæde i fremtiden.
»Vi ser flytningen som et vigtigt strategisk skridt hen imod at sikre Nordea de samme vilkår som sine europæiske konkurrenter. Vi mener, at vi tjener vores kunders, aktionærers og medarbejderes interesser bedst ved at sikre, at Nordea bliver underlagt de fælles konkurrencevilkår og forudsigelige reguleringsvilkår, som EU’s bankunion indebærer,« siger Nordea bestyrelsesformand, Björn Wahlroos i en meddelelse, der blev sendt ud i forlængelse af beslutningen.
Beslutningen kommer, efter Nordea gennem længere tid har truet med at flytte sit hovedsæde ud af hjemlandet, fordi den svenske regering lægger op til, at landets banker skal betale endnu mere ind til den såkaldte resolutionsreserve. Det vil koste Nordea ekstra skattebetalinger i milliardklassen.
{embedded type="node/" id="49643502"}
Var Danmark et reelt alternativ?
Det spørgsmål stiller Berlingske Business’ erhvervskommentator, Jens Chr. Hansen. Selv tvivler han, fordi hvis Nordea var flyttet til København ville Danmark huse Nordens to største banker med en balance på næsten fire gange det danske BNP. Det ville tvinge den danske regering til at skulle tænke store tanker, eftersom det i så fald ville være de danske skatteydere, der ultimativt måtte holde for, hvis disse to storbanker måtte komme i krise. Læs hele hans analyse her.
Trump sparker gældsloft til hjørne
Sent i går aftes dansk tid indgik præsident Trump en aftale med demokraternes ledere i Kongressen, hvor de er blevet enige om en Harvey-hjælpepakke til Texas og samtidig både forlænger finansieringen af den føderale administration og suspenderer gældsloftet, så begge løber til midten af december - omkring 3 måneder.
Dermed har man ifølge Danske Banks senioranalytiker, Mikael Milhøj, i hvert fald på den helt korte bane undgået to ting: En lukning af den føderale administration -government shutdown -, og at USA ville gå statsbankerot.
»Selvom der nu er landet en aftale sammen med Demokraterne, og aftalen formodes at stemmes igennem i Kongressen med opbakning fra republikanerne, så skal man huske på, at budgettet kun forlænges med tre måneder, ligesom gældsloftet igen rammes om 3 måneder. Dermed har man i virkeligheden bare sparket problemstillingen til hjørne, og der venter altså stadig kampe forude, som risikerer at skabe usikkerhed på markederne,« skriver Danske Banks senioranalytiker, Mikael Milhøj, i en kommentar.
Fondsbørsen om Nets-styrtdyk: Det er bemærkelsesværdigt
Fondsbørsen i København undrer sig over det meget pludselige kursfald tirsdag morgen i Nets-aktien, der næppe var en fejl, som det ellers først blev antaget.
Fondsbørsen, der i forvejen har Nets under skærpet overvågning, arbejder nu på at finde en forklaring på det besynderlige kursfald, der på et tidspunkt nåede 15 procent.
»Det vil altid være bemærkelsesværdigt, når en aktie på få minutter falder over ti procent, og sådanne tilfælde vil med det samme blive fanget af vores overvågningssystem SMARTS. Når det så samtidig sker i et selskab, der har meldt ud, at der foregår forhandlinger, har vi skærpet overvågning af handlen,« siger Jakob Kaule, overvågningschef hos fondsbørsen.
Læs mere her.
Det holder investeringsøkonomen øje med
»Dagens rentemøde og ikke mindst den efterfølgende pressekonference med ECB og Mario Draghi tiltrækker sig opmærksomhed. Starter Draghi »diskussionen« om QE,« spørger Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, der kalder ECB-mødet torsdagens altoverskyggende begivenhed.
»Det amerikanske FED medlem Stanley Fisher går trak sig i går fra sin post i FED 1 år før hans periode udløber. Det har tidligere være anset for det mest sandsynlige, at Gary Cohn skulle efterfølge Janet Yellen, men måske tager Yellen (og opfattelsen af en generelt lempelig pengepolitik) 4 år mere,« spørger Per Hansen. Det holder han øje med i dag.
Endelig synes Nordkorea-krisen på kort sigt at være »inddæmmet« i relation til investorerne:
»Trump har fået Kinas Xi Jinpings ord for at han vil arbejde for en atomar nedrustning i Nordkorea. På kort sigt dæmper det investorernes frygt for en eskalering af krisen,« siger Per Hansen.
Det sker i dag
kl 8.00: Tyskland: Industriproduktion, juli
kl 9.00: Danmark: Industriproduktion, juli
kl 9.30: Sverige: Rentemeddelelse
kl 11.00: Eurozonen: BNP-vækst, Q2
kl 13.45: Eurozonen: Rentemeddelelse fra ECB
kl 14.30: Eurozonen: Pressemøde i ECB med centralbankchef Mario Draghi
kl 14.30: USA: Nytilmeldte ledige, uge 34
kl 14.30: USA: Produktivitet, Q2
Det sker på markederne
De asiatiske aktiemarkeder ligger med pæne stigninger torsdag morgen, hvor investorerne ligger i baghjul af Wall Street. Her steg de toneangivende indeks onsdag, efter at præsident Donald Trump overraskende indgik aftale med demokraterne om at udvide gældsloftet.
Det skriver Ritzau Finans.
Nikkei 225-indekset og det bredere Topix-indeks stiger med henholdsvis 0,2 pct. og 0,3 pct.
De kinesiske aktiemarkeder på fastlandet er mere forbeholdne. Shanghai Composite viger 0,1 pct., mens CSI 300-indekset stiger marginalt. Til gengæld ligger børsen i Hongkong med et plus i Hang Seng-indekset på 0,1 pct