WASHINGTON: Den republikanske præsidentkandidat, Donald Trump, overraskede alle med sit besøg i Mexico i går. Og han overraskede ikke mindst samtlige kommentatorer i USA, fordi han efter mødet med Mexicos præsident, Enrique Peña Nieto, fastholdt sin dagsorden - at få skærpet sikkerheden ved grænsen mellem de to lande og få genforhandlet den nordamerikanske frihandelsaftale NAFTA stort set uden modstand fra den mexicanske præsident.

Blev Trump pludselig præsidentiel i Mexico? Nogle af hans kritikere indrømmede, at Trump klarede sig betydeligt bedre, end de havde forestillet sig. Og hvis han fortsatte den stil, så kunne det true demokraternes præsidentkandidat, Hillary Clinton.

Kun få timer senere vendte Trump tilbage til USA og holdt en tale til tusinder af tilhængere i den amerikanske by Phoenix - en tale som gentog det, Trump har sagt i hele valgkampen: At den ulovlige immigration skal standses, og at samtlige 11 mio. ulovlige immigranter skal ud af landet. Så kan de, der ikke har begået nogle ulovligheder, søge at komme ind igen lovligt, mens de, der enten har begået kriminalitet eller ulovligt har hævet sociale ydelser, mens de var her, permanent vil være udelukket fra at komme til USA igen.

»Det er slut med amnesti. Der bliver ikke givet amnesti mere, når jeg er præsident«, sagde Trump til de jublende tilhørere, efter at han i Mexico havde stået på mål for sine holdninger i Mexico, hvor han ikke ligefrem er populær.

Trump leverede således to gange i går en præstation, som selv hans politiske modstandere anerkendte var »en ny Trump« - en Trump som var skarp og markant, og som i langt højere grad end tidligere virker målrettet og selvsikker uden de ukontrolable udfald, han tidligere har haft mod minoriteter og immigranter.

I Mexico valgte både Trump og den mexicanske præsident at glemme, hvad de tidligere har sagt. Glemt var Trumps beskyldninger om, at mexicanerne er »voldtægstforbrydere« og »narkogangstere«. Glemt var Nietos udfald mod Trump for at være »Hitler« og »Mussolini«.

I det hele taget fik Trump selv af hans skarpeste kritikere ros for at have taget imod den mexicanske præsidents invitation til at komme til Mexico for at mødes med præsidenten. En tur ind i løvens hule, som rejsen blev kaldt, men som faldt så succesrigt ud for Trumps vedkommende, at flere kommentatorer talte om et nyt vendepunkt for den republikanske præsidentkandidat.

»Enten er Nieto et fjols, eller også var han bare meget høflig«, sagde en af de amerikanske kommentatorer bagefter. For Trump sagde på en pressekonference efter mødet, at grænsen skulle forstærkes betydelige »enten som en mur eller med fysiske barrierer«. Selv Trumps krav om en genforhandling af NAFTA-aftalen mellem Canada, USA og Mexico, som er 22 år gammel, gik uimodsagt igennem på pressekonferencen, uden at den mexicanske præsident protesterede.

»Det undrer mig ikke, at de to personer mødtes. På nogle måder ligner de hinanden, og jeg er ikke i tvivl om, at Trump kunne matche den mexicanske præsident i de samtaler, der foregik«, siger en af de førende Mexico-kommentatorer i Washington D. C. til Berlingske.

En ting har de to til fælles. Ingen af dem scorer højt i popularitet hos deres vælgere. Mexicos præsident ligger helt nede på 23 procent i meningsmålingerne, når det drejer sig om vælgernes tillid. Og Trump er heller ikke særlig populær i USA, ligesom hans demokratiske modstander i kampen om Det Hvide Hus, Hillary Clinton, heller ikke er det. Men Trump kunne matche den mexicanske præsident.

Det var afgjort Trump, der var i offensiven stort set uden at blive modsagt af Nieto. Trump sagde, at NAFTA aftalen kun havde gjort livet surt for amerikanerne, som har mistet arbejdspladser, og han gentog, at grænsen mellem de to lande er utæt, og at det flyder ind over grænsen med våben og narko. Trump sagde ovenikøbet uimodsagt, at muren skal opføres.

»Men vi diskuterede ikke, hvem der skal betale«, sagde Trump. Først efter at Trump havde forladt landet kom den mexicanske præsident i tanke om, at det nok ikke var så godt, at han ikke havde protesteret over det. Han tweetede, at han i begyndelsen af samtalen havde understreget over for Trump, at »Mexico ikke betaler for muren«, For sent og for ynkeligt, mente mexicanerne. De var rasende over, at præsidenten havde inviteret Trump, og at han så ikke benyttede lejligheden til at tromle ham efter de voldsomme udfald mod mexicanere generelt.

Den mexicanske præsident forsøgte dog at brede problemet ud til også at gælde den anden vej, og sagde, at der skam også kom mange våben fra USA til narkokartellerne i Mexico. Men det var Trumps argumenter, der stod tilbage.

Til gengæld gjorde Trump det til et fælles problem, at NAFTA-aftalerne skader USA og Mexico i den nye globale konkurrence.

»Trump var faktisk genial ved at løfte debatten om arbejdspladserne op til at være et fælles problem for Mexico og USA, og at de til en vis grad skulle ændre i NAFTA-aftalerne, så begge lande kunne modstå konkurrencen fra f.eks. Kina«, sagde den republikanske kommentator, Ana Navarro, som ellers er Trump-modstander på grund af Trumps meget barske syn på mexicanere og folk fra Mellem- og Sydamerika i det hele taget. Hun stammer fra Nicaragua.

I Phoenix var Trump hård og kontant, da han leverede sin store tale om ulovlig immigration. Muren skal opføres. Mexico skal betale, og samtlige 11 mio. ulovlige immigranter skal udvises, og de »gode« kan søge om at vende tilbage igen.

Det skal foregå i en prioriteret rækkefølge. Først de, der har fået hårde domme, men som man ikke er blevet udvist. Så de, der har misbrugt systemet. Og til sidste de, der bare er blevet, selv om deres visum er overskredet.

»Vi skal kun lukke dem ind, som vi er sikre på kan intergreres, og som deler vores værdier. De der kan trives og blomstre her«, sagde Trump. Og han understregede, at hvis man troede på at æresdrab, så kunne man ikke få amerikansk statsborgerskab. Kort sagt. Muslimer, der ikke tror på de amerikanske værdier, kan godt glemme alt om at få fast ophold i USA.

Han bebudede også, at han som præsident vil lukke for enhver statslig støtte til de byer i USA, der giver ulovlige immigranter et fristed, også hvis de har begået kriminalitet. Som f.eks. San Francisco.

»De vil blive frataget alle skatteydermidler«, lovede Trump.

Og så ville han standse for enhver visumudstedelse til folk i lande, hvor man ikke har mulighed for at kontrollere folk ordentligt. Som Syrien og Libven. Folk herfra skal ikke have mulighed for at komme ind i landet, sagde Trump.

Og til sidst langede han ud efter de amerikanske virksomheder, som flygter til udlandet på grund af skatten.

»Vi vil straffe de virksomheder, som rejser til udlandet for at spare i skat og tager arbejdspladserne med. De skal mærke, at de har forladt USA«, sagde Trump og henviste til de mange amerikanske virksomheder, der de sidste år har benyttet sig af et hul i den amerikanske skattelovgivning og trukket deres hovedkvarter til udlandet - f.eks. til Irland, som har en lavere skatteprocent end USAs op til 34 procent.

»Vi ser nu, hvordan den nye Trump er begyndt at arbejde, efter at en række nye medlemmer af hans stab er begyndt at få indflydelse. En langt mere kontrolleret Trump. Om det giver bonus må vi se«, siger Ana Navarro.