I disciplinen at lyve om kap stiller præsident Trump og præsident Putin op som to ligemænd, der har rendyrket løgnen som et politisk redskab og etableret sig som løgnens suveræne mestre. Hvis der er to, der står sammen og forstår hinanden i deres  alternative virkelighed, er det Trump og Putin. I Helsinki gav de hinanden hånden på, at ingen kan måle sig med dem, når det drejer sig om magt og løgn. Men kombinationen af løgn og magt bærer i sig kimen til den slags voldsstyrer, der har afsat skræmmende spor i vores historie.

Da Putin blev spurgt om, hvem han tror på, svarede han uden at blinke: man kan ikke stole på nogen. »Hvor har De fået den idé fra,« spurgte han journalisten, »at præsident Trump stoler på mig, eller at jeg stoler på ham? Han forsvarer USAs interesser, og jeg forsvarer Ruslands interesser.« Putin kommer fra en politisk kultur, hvor tillid altid har været en akut mangelvare. Staten har aldrig stolet på folket, og folket har aldrig  stolet på staten. Det er en del af forklaringen på, at Rusland som et politisk system er kronisk dysfunktionelt.