Mexico City. Mexicos kommende præsident, Andres Manuel Lopez Obrador, har offentliggjort et brev fra den amerikanske præsident, Donald Trump.

I brevet gør Trump det klart, at der skal sættes fart under forhandlingerne om Den Nordamerikanske Frihandelsaftale, Nafta, mellem Mexico, USA og Canada.

Hvis forhandlingerne trækker ud, vil USA gå en anden vej, advarer han i brevet. Trump har tidligere truet med helt at annullere frihandelsaftalen.

Nafta-aftalen fastsætter regler for handel og investeringer. Siden den trådte i kraft for næsten 25 år siden, har de tre lande gradvist fjernet told og handelshindringer.

Men USA's præsident har erklæret, at aftalen er dårlig for USA. Donald Trump har derfor gennemtvunget en genforhandling.

Repræsentanter fra Mexico, Canada og USA skal mødes i Washington torsdag for at fortsætte forhandlingerne.

Ifølge Trump vil en succesfuld forhandling om Nafta skabe flere job og højere løn for borgere i både USA og Mexico.

»Begge vores lande vil have gavn af et økonomisk blomstrende Nordamerika,« skriver Trump i brevet.

Den kommende mexicanske udenrigsminister Marcelo Ebrad håber, at nye forhold for frihandelsaftalen snart kan blive forhandlet på plads - med alle tre parter i aftalen.

Trump-administrationen talte i juni for, at USA skulle have individuelle handelsaftaler med Mexico og Canada, fordi forhandlingerne mellem de tre parter trak ud.

»Det er to meget forskellige lande, som måske ikke bør have den samme handelsaftale,« lød det dengang fra Trump.

Der er dog fortsat repræsentanter fra alle tre lande ved forhandlingsbordet. Men der er stadig mange knaster, før forhandlingerne kan falde på plads.

Mexicos kommende præsident, der officielt indsættes den 1. december, har efter sin jordskredssejr erklæret, at han vil kæmpe for, at Mexico forbliver i Nafta-aftalen.

/ritzau/AP

 

Juncker på svær mission til Trump i Det Hvide Hus

Bruxelles. Det er muligvis ikke "mission impossible", når Jean-Claude Juncker onsdag møder op i Det Hvide Hus.

Men det er i hvert fald en meget svær mission, som der på forhånd er lave forventninger til, når EU-Kommissionens formand møder Donald Trump.

Den amerikanske præsident skrev tirsdag på Twitter, at man bliver ramt af højere told, hvis man behandler USA urimeligt på handel. Så enkelt er det, lød det.

»Tariffer er fantastiske,« skrev Trump.

»Husk, at vi er sparegrisen, der bliver røvet. Alt vil blive fantastisk.«

Set fra Bruxelles handler mødet om at forhindre, at handelskrigen mellem EU og USA bevæger sig mod nye højder, der kan ende med flere økonomiske chok.

Men Juncker kommer ikke rejsende med nye tilbud for at gøre Trump tilpas, lyder det fra EU-Kommissionens cheftalsmand, Margaritis Schinas.

»Jeg vil ikke gå ind i en diskussion om mandater eller tilbud. For der er ingen tilbud,« siger Schinas.

»Det er en diskussion, det er en dialog, og det er en mulighed for at tale og fortsætte dialogen,« siger han.

Trump har truet med at lægge told på op til 25 procent på alle europæiske biler og bildele, men har senest talt om 20 procent.

Det vil under alle omstændigheder være et milliardhug, som EU allerede forbereder en gengældelse imod.

Truslen kommer oven i den forhøjede told på stål og aluminium, som USA tidligere i år ramte Europa med. Og som Europa allerede har gjort gengæld imod.

Daniel Gros, direktør for tænketanken Centre for European Policy Studies i Bruxelles, synes slet ikke, at Juncker skulle tage af sted.

»Jeg synes, at det er en dårlig idé at tage til Washington. Det vil bare være en yderligere ydmygelse af Europa,« siger han.

Tænketankchefen tror ikke, at Trump vil tage Juncker alvorligt, og uanset hvad vil den amerikanske præsident bare handle ud fra sine egne instinkter, mener han.

»Jeg tror, at hvad Trump virkelig ønsker, er et stort slagsmål, der viser, at han kæmper for USA. Og så tæt på midtvejsvalgene i november som muligt,« siger han.

Underdirektør Peter Thagesen fra Dansk Industri håber, at pres fra amerikansk erhvervsliv vil klemme mere samarbejdsvilje ud af Trump, der også har indledt en handelskrig mod Kina.

»Nogle iagttagere mener, at Trump godt kunne lede efter en lejlighed til at komme lidt ned fra træet,« siger Peter Thagesen.

»Spørgsmålet er, hvor fornuftigt det er at lægge sig ud med alt og alle.«

Trump udråbte dog for nylig EU som en fjende, der behandler USA dårligt på handel.

Den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, advarede tirsdag om, at Europa ikke vil lade sig true af Trump.

»Hvis vi gør det én gang, vil vi blive nødt til at håndtere den slags opførsel oftere i fremtiden,« skrev han på Twitter.

/ritzau/

 

Spanien redder knap 500 migranter på Middelhavet

Madrid. Spanske redningsskibe har på en enkelt dag reddet knap 500 migranter på Middelhavet, som havde begivet sig ud på den farefulde færd mod de spanske kyster.

I alt er 484 personer i 30 gummibåde blevet samlet op omkring Gibraltarstrædet, som adskiller Spanien og Marokko, oplyser de spanske sikkerhedsmyndigheder på Twitter.

Ifølge Den Internationale Migrationsorganisation (IOM) har i alt 18.653 migranter nået den spanske kyst i perioden fra 1. januar til 18. juli 2018.

Mindst 294 migranter har mistet livet i forsøget på at rejse over Middelhavet til Spanien i år, viser opgørelsen fra IOM.

I juni indvilgede Spanien i at tage imod 630 migranter, som ankom i tre både, heriblandt det franske redningsskib Aquarius.

Aquarius reddede migranterne ved den libyske kyst den 9. juni, men både den nye italienske regering og Malta nægtede at tage imod migranterne.

Kontroversen skabte international forargelse, indtil Spanien til sidst trådte til og lod migranterne komme i land.

Lederen af EU's grænse- og kystvagtagentur, Frontex, siger, at ruten fra Marokko til Spanien kan være på vej til at blive hovedruten for migranter, som forsøger at komme til Europa.

Indtil nu har Grækenland og Italien haft den største tilstrømning af migranter og flygtninge, som har taget vejen over Middelhavet for at nå frem til et EU-land.

Men efterhånden som disse ruter er blevet lukket mere og mere, og den libyske kystvagt har optrappet patruljeringer ud for Libyen, så har menneskesmuglerne bevæget sig vestpå mod Marokko.

I slutningen af juni indgik de europæiske lande en aftale, der skal dæmme op for migrantstrømmene mod Europa.

Her blev det besluttet, at migranter, der reddes i et farvand inden for EU, skal behandles på særlige centre i EU-lande, der frivilligt vil lægge territorium til.

Økonomiske migranter skal afvises og forsøges hjemsendt, mens personer med ret til asyl skal fordeles blandt EU-lande, der frivilligt vil tage imod dem.

/ritzau/AFP