USA's præsident, Donald Trump, langer hårdt ud efter Harley-Davidson, efter virksomheden har annonceret, at den flytter sin produktion af motorcykler, der skal sælges til det europæiske marked, ud af USA.

Det sker for at undgå EU's nyindførte told, som kan koste selskabet op mod 100 millioner dollar - svarende til knap 640 millioner kroner - om året.

Donald Trump siger, at han har kæmpet hårdt for Harley-Davidson, og at han er overrasket over motorcykelproducentens planer. Trump sammenligner udflytningen med at »vifte med det hvide flag«.

»Jeg kæmpede hårdt for dem, men i sidste ende vil de ikke betale told til EU, hvilket har gjort ondt på vores handel - nede med 151 milliarder dollar. Skatter er bare en Harley-undskyldning - vær tålmodig!« skriver præsidenten på Twitter.

Harley-Davidsons beslutning er en direkte konsekvens af den handelskrig, der er ved at opstå mellem USA og Europa.

»Harley-Davidson er stadig dedikeret til produktion i USA, hvilket er værdsat af motorcyklister verden over,« skrev selskabet tidligere mandag i en meddelelse til den amerikanske børs.

»Øget international produktion er ikke selskabets præference, men er den eneste holdbare måde at gøre selskabets motorcykler tilgængelige for kunder i EU og have en fornuftig forretning. Europa er et afgørende marked for Harley-Davidson.«

I meddelelsen fremgår det også, at EU's nyindførte told på motorcykler vil koste selskabet 90-100 millioner dollar - cirka 576-640 millioner kroner - om året.

De højere toldsatser på Harley-Davidsons motorcykler er kommet, efter at USA med præsident Donald Trump i spidsen indførte øget told på stål og aluminium fra blandt andet EU.

Det har fået EU til et svare igen med højere told på en række ikoniske amerikanske produkter. Det gælder altså blandt andet Harley-Davidson, der i over 100 år har lavet nogle af verdens bedst kendte motorcykler.

Ifølge Harley-Davidson betyder det, at tolden for at importere motorcykler fra USA til EU er steget fra seks til 31 procent.

Harley-Davidson-aktierne lukkede mandag seks procent nede.

/ritzau/AP

Oscar-akademiet optager flere kvinder og sorte end tidligere

Academy of Motion Picture Arts and Sciences (Ampas), der står bag uddelingen af den prestigefyldte Oscar, har mandag offentliggjort listen over nye medlemmer.

Akademiet optager årligt personer, som har gjort sig bemærket inden for filmindustrien, og på den nye liste finder man blandt andre de to danskere Jacob Schulsinger og Sigrid Dyekjær.

Jacob Schulsinger har blandt andet klippet den svensk-danske film »The Square«, der i år var nomineret til en Oscar i kategorien bedste ikke-engelsksprogede film.

Imens har filmproducenten Sigrid Dyekjær især gjort sig bemærket med portrætfilmen »The Monastery« og dokumentarfilmen »Something Better to Come«.

Efter alt at dømme har filmakademiet også reageret på kritikken af, at hvide mænd er overrepræsenteret i organisationen, skriver nyhedsbureauet dpa.

Af de nye medlemmer er 49 procent kvinder, hvilket bringer den samlede repræsentation af kvinder i akademiet op på 31 procent. Det er en stigning fra 25 procent i 2015.

En tilsvarende høj andel af de nye medlemmer er sorte. De udgør 38 procent af de nye medlemmer og bringer dermed den samlede repræsentation af sorte medlemmer op på 16 procent. Det er en fordobling sammenlignet med 2015.

De 928 nye medlemmer repræsenterer 59 lande og flere aldersgrupper - det yngste nye medlem er 14 år, mens det ældste er 86 år.

14-årige amerikanske Quvenzhané Wallis blev nomineret til en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle for sin præstation i " Beasts of the Southern Wild" i en alder af bare otte år.

Tallene afspejler en række ændringer, som akademiets bestyrelse indførte i 2016 for at skabe mere diversitet blandt medlemmerne. Blandt andet blev der sat som mål at fordoble antallet af kvinder og minoritetsmedlemmer inden 2020.

Netop i 2016 var alle de 20 nominerede skuespillere til en Oscar hvide, og det førte til en ophedet debat om racisme i Hollywood.

Showet mødte sønderlemmende kritik på sociale medier under hashtagget #OscarsSoWhite (Oscar er så hvid, red.), og flere sorte skuespillere valgte ligefrem at boykotte prisuddelingen.

Årets vært, den amerikanske komiker Chris Rock, åbnede showet med en række hårdtslående jokes om racediversiteten - eller manglen på samme - blandt de nominerede.

»Oscaruddelingen er også kendt som de hvides People's Choice-award (amerikansk prisuddeling for populærkultur, red.). Hvis de også nominerede værten, ville jeg ikke kunne få det her job. Så ville I alle kigge på Neil Patrick Harris (hvid skuespiller, red.) lige nu,« lød det fra Chris Rock, der selv er sort.

/ritzau/

85-årig risikerer fængsel i sag om Spaniens stjålne babyer

Under Francos regime blev titusindvis af babyer fjernet fra deres mødre. Tirsdag kommer første sag for retten.

Tirsdag begynder den første retssag i Madrid i skandalen om »Spaniens stjålne babyer«. Her blev titusindvis af babyer fjernet fra deres mødre under general Francisco Francos styre.

Det er den 85-årige tidligere læge Eduardo Vela, der arbejdede på et hospital i den spanske hovedstad, som er under anklage.

Anklagen kommer fra 46-årige Inés Madrigal, der mener, at Vela forfalskede hendes fødselsattest, så hendes nu afdøde adoptivmor fremstod som hendes biologiske mor, som hun blev taget fra ved fødslen.

Det skal lægen efter sigende have gjort som en del af en udbredt praksis under Franco, hvor estimeret titusindvis af nyfødte børn af venstreorienterede kritikere blev tvangsfjernet af regimet og bortadopteret.

Tankegangen var, at barnet ville have bedre af at vokse op hos en velhavende, konservativ og overbevist katolsk familie. Børnene skulle ikke præges af deres biologiske forældres »røde gen«.

Praksissen begyndte, efter at Franco kom til magten i 1939 og fortsatte endda også et stykke tid efter hans død i 1975.

Men skandalen så først dagens lys i 2010, da Inés Madrigal altså fik mistanke om, at hun var blevet stjålet fra sin biologiske mor.

Før Madrigals mor døde fortalte hun, at Vela havde givet hende særlige instruktioner for at sikre, at ingen ville opdage, hvad der reelt var foregået.

Madrigals advokat, Guillermo Peña, har udtalt til The Guardian, at spansk politi kendte til skandalen allerede fra 1981, og at det brugte mange år på at sløre sandheden.

Eduardo Vela er anklaget for at forfalske officielle dokumenter og fødselsattester. Han risikerer en dom på 11 års fængsel.

/ritzau/