De to ledige stillinger i direktionen skal udfyldes i Donald Trumps første to til tre måneder som præsident, og da begge har stemmeret i den pengepolitiske komité, Federal Open Market Committee (FOMC), kan det forrykke balancen på FOMC-møderne.
Det skriver Bloomberg News.
Tirsdag annoncerede Donald Trump, at Ralph Ferrara vil anføre et såkaldt "landing team" med det formål, at studere centralbanken og finde måder at ændre den i overensstemmelse med den tiltrædende præsident ønsker.
Larry Kudlow, der beskriver sig selv som "uformel økonomisk rådgiver" for Donald Trump, bemærker, at den nyvalgte præsident kan udpege mindst fire nye direktører i Federal Reserve.
Ud over de to nuværende ledige pladser udløber mandatet for Fed-topchef Janet Yellen i februar 2018, mens hendes højre hånd, Stanley Fischers mandat udløber fire måneder senere.