Fra første færd var det som om, at de to nok aldrig rigtigt ville blive de bedste venner.

Krigsdansen begyndte i sommeren 2015, efter at Donald Trump havde annonceret sit kandidatur til at blive USAs næste præsident med en tale, hvori han anklagede Mexico for at sende deres værste borgere til USA.

»De er ikke vores venner, tro mig,« sagde Trump i talen. »De bringer stoffer. De bringer kriminalitet. De er voldtægtsforbrydere. Og nogle, vil jeg anslå, er gode mennesker.«

Senator John McCain, Republikanernes præsidentkandidat i 2008 og en af partiets grand old men, kunne ikke lide retorikken. Han anklagede Trump for at opildne »de skøreste« i partiet. Donald Trump tog snart til genmæle.

»Han er ikke en krigshelt,« sagde Trump om McCain til forargelse for mange i det republikanske parti.

For hvis der er noget, John McCain er i en amerikansk kontekst, så er det en krigshelt – mange anser ham som den største af alle.

Som pilot i flåden overlevede han styrt og ulykker, men i 1967 slap hans held op. Under et togt over Vietnam blev han beskudt af missiler. Han holdt kursen mod bombemålet og bombede – men blev derefter selv skudt ned. Han modstod fem og et halvt års fangenskab og tortur, og selv om kommunisterne tilbød at løslade ham tidligere, nægtede han at forlade fængslet uden sine kammerater. Men Trump forsøgte nu at slå skår i fortællingen.

»Jeg kan lide folk, der ikke bliver taget til fange,« konstaterede han.

Ordkrig og uenighed om kursen har buldret løs mellem de to lige siden. Og det i en grad, så McCain har beskyldt Trump for at føre »sindssyg« politik, mens Trump omvendt har anklaget McCain for at ville »starte Tredje Verdenskrig«.

John McCain er i dag præsidentens største interne kritiker, og han optræder som en slags selvudnævnt skygge-udenrigsminister i et forsøg på at holde sin egen chef i kort snor udenrigspolitisk. Således holder han sig, som den udenrigspolitiske høg han er, ikke tilbage fra at flyve jorden rundt og at ringe til udenlandske diplomater og ledere for at rette op på mulige skader efter Trump og at søge at sikre, at Det Hvide Hus lægger den rette linje.

Efter at Donald Trump beskrev sin telefonsamtale med den australske premierminister Malcolm Turnbull som sin »hidtil værste« og afviste at indfri en aftale indgået af Obama-administrationen om at modtage 1.250 flygtninge fra Australien, blandede John McCain sig i sagen for at sikre det gode forhold til USAs allierede.

»Australien er en af USAs ældste venner og mest trofaste allierede,« skrev han i en pressemeddelelse, hvori han hyldede de to landes århundrede gamle militære alliance. »I den ånd ringede jeg i morges til Australiens ambassadør i USA for at udtrykke min urokkelige støtte til USA-Australien-alliancen.

Turnbull har siden sagt til Channel 9, at hans nu berømte telefonsamtale med Trump udviklede sig til Australiens fordel, fordi det inspirerede McCain og »dusinvis« af andre fra Kongressen i Washington til offentligt at lufte deres holdning, og det har nu medført, at Trumps administration alligevel har accepteret den indgåede flygtningeaftale.

Men det er ikke første gang, at John McCain giver den som udfarende skygge-udenrigsminister. I slutningen af december rejste han til Estland for at forsikre balterne om, at USA ville forpligte sig til NATO, selv om Trump med tvetydige udtalelser havde skabt tvivl om sin støtte til alliancen. Fra Estland rejste McCain videre til Ukraine, hvor han tilbragte nytårsaften sammen med ukrainske soldater i landsbyen Shyrokine.

Trump havde skabt tvivl om, hvorvidt han var klar til at acceptere den russiske præsident Vladimir Putins besættelse af Krim-halvøen og hæve sanktionerne mod Rusland. Men fra felten i Ukraine lagde McCain pres på Trump.

»Vi står sammen med dem i deres kamp mod Putins aggressioner,« skrev McCain på Twitter fra Ukraine.

Op til Trumps første telefonsamtale med Putin for to uger siden, bekræftede kilder i Det Hvide Hus til CNN, at han alligevel overvejede at løfte sanktionerne, og at Det Hvide Hus allerede havde udfærdiget en præsidentiel ordre om at droppe dem. John McCain fastslog i en pressemeddelelse, at Putin er »en morder og en bandit«. Og sammen med en anden magtfuld republikansk senator, Rob Portman, gjorde han det klart, at de var klar til øjeblikkeligt at få vedtaget en lov, som ville gøre det umuligt for Trump egenhændigt at fjerne sanktionerne mod Rusland.

Først efter truslen om et såkaldt »magtgreb« mod præsidenten blev overvejelserne om at løfte sanktionerne mod Rusland opgivet. USAs FN-ambassadør Nikki R. Haley har nu udtrykt en »klar og stærk fordømmelse af de russiske handlinger« i det østlige Ukraine og meddelt, at USA ikke vil ophæve sanktionerne mod Rusland, førend russerne er holdt op med at destabilisere Ukraine og trækker sine tropper ud af Krim-halvøen.

Donald Trump vil dog stadig ikke selv fordømme Putins ageren. Tværtimod tog han i et interview med Fox News i sidste weekend på ny Putin i forsvar ved at sige, at han »respekterer« ham. Og på et spørgsmål om Putin ikke er en »morder«, svarede han tilbage, at der også er »mordere« blandt de amerikanske soldater, der blev udsendt til Irak.

»Vi har selv mange mordere. Hvad tror du – tror du, at vores land er så uskyldigt?« sagde Trump til intervieweren.

Denne gang kom præsidenten ikke kun i opposition til McCain, men mange andre republikanske partifæller, der fandt, at hans på samme tid lovprisning af Putin og omtale af amerikanske soldater som »mordere« var til skade for USAs rolle og omdømme. Blandt andet sagde den republikanske senatsleder, Mitch McConnell, til CNN, at Putin er en »gangster«, og der er ingen lighed »mellem den måde som Rusland og USA fører sig frem på«.

Men det er John McCain, der har påtaget sig rollen til kontinuerligt at holde Trump fast på, hvad han selv anser som god konservativ republikansk udenrigspolitik.

Da præsidenten sagde, at tortur »virker«, gik McCain ud med endnu en pressemeddelelse og understregede, at »lov er lov« og »vi bringer ikke tortur tilbage til USA«.

Da præsidenten annoncerede, at han ville genforhandle frihandelsaftalen NAFTA med Mexico og Canada, erklærede han sig »dybt bekymret«. Og da præsidentens folk luftede en idé om at lægge 20 procent told på varer fra Mexico for at få nabolandet til at betale for Trumps mur på grænsen til Mexico, kaldte han det »sindssygt«.

Da præsidenten nominerede Rex Tillerson, en ven af Putin, til udenrigsminister, erklærede han sig »dybt bekymret« – men endte dog med i Senatet at stemme for udnævnelsen.

Da præsidentens folk kaldte Trumps første militære aktion for en »succes« – et angreb i Yemen hvor en amerikansk soldat og flere civile, herunder børn, blev dræbt – kaldte han det for en »fiasko«. Trump svarede torsdag McCain igen på twitter: »Opmuntrer kun fjenden! Han har tabt så længe, at han ikke længere ved, hvordan man vinder.«

Da præsidenten udstedte sit indrejseforbud for flygtninge og borgere fra syv muslimsk dominerede lande, kaldte John McCain og en anden republikansk senator, Lindsey Graham, i en pressemeddelelse det »et selvforskyldt sår i kampen mod terrorisme«. Trump svarede også her igen på Twitter og skrev, at de var på afveje, og at de skulle tage at »bruge energien på ISIS, ulovlig immigration og grænsekontrol i stedet for altid at prøve at starte Tredje Verdenskrig«.

Til amerikansk presse svarer John McCain ofte undvigende og med en blanding af selvironi og sarkasme, når han konfronteres med sin kamp mod Donald Trumps linje.

Som da CNN spurgte, om han følte, at hans position i partiet gjorde ham bedre i stand til åbent at kunne kritisere præsidenten.

»Well,« svarede den 80-årige senator. »Min senilitet har givet mig mulighed for at være formand for De Væbnede Styrkers Komite.«

McCain og Trump er dog ikke uenige om alt. Begge ønsker de at genopbygge militæret og bruge flere penge på de amerikanske styrker.

Mark Salter, der er tidligere rådgiver for McCain, har til Boston Globe prøvet at forklare senatorens ageren: »Han gør det samme, som han ville have gjort, hvis Hillary Clinton var blevet valgt.«

Ifølge Salter forsøger McCain blot at afbøde, hvad han ser som skadelige politiske bevægelser, sådan som han også har gjort i forhold til tidligere præsidenter – uanset partifarve. McCain har fortalt, at han og Trump ikke taler sammen. Men som Salter også siger til Boston Globe:

»Hvis Trump er den slags fyr, der tager ting personligt, er det bare ærgerligt.«

Kilder: Fox News, CNN, Channel 9, Boston Globe, Washington Post, New York Times, Wall Street Journal, Vanity Fair, Twitter, pressemeddelelser.

Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA.