WASHINGTON: Donald Trump har lanceret et udspil til skattelettelser, der kan blive de største og mest revolutionerede i tre årtier, såfremt han formår at få planen vedtaget af Kongressen.
Udspillet, der omfatter gigantiske lettelser af selskabsskatten og personskatterne, er præsidentens forsøg på at puste nyt liv i sin økonomiske og lovgivningsmæssige dagsorden forud for de første 100 dage som præsident, hvilket han runder på lørdag.
Planen ligner på mange måder den, som Donald Trump lovede under sin valgkamp sidste år, men den indeholder også ændringer.
I udspillet foreslår præsidenten, at procenten for topskat for enkeltpersoner sænkes fra 39,6 procent til 35 procent. Under valgkampen foreslog Trump 33 procent.
Bundskatten vil blive sat til 10 procent, mellemindkomstskatten til 25 procent, og derudover vil skatteborgeres bundfradrag blive fordoblet, hvilket vil eliminere beskatning af de første 168.000 kroner af et pars indkomst.
Selskabsskatten foreslås at skulle falde fra 35 procent til 15 procent, og ifølge udspillet bør amerikanske selskaber ingen eller næsten ingen skat betale af fremtidige udenlandske overskud. Desuden lægges der op til helt at fjerne ejendomsskatten.
»Der er tale om den største skattelettelse og den største skattereform i vores lands historie,« siger finansminister Steven T. Mnuchin i New York Times: »Dette lovforslag handler om at skabe økonomisk vækst og job.«
Præsidentens skatteudspil kan imidlertid blive svært at få vedtaget, og intet tyder på en nem sejr for Donald Trump - heller ikke selv om der er republikansk flertal i begge kamre.
»Det bliver ikke nemt. Store ændringer er aldrig nemme,« siger Gary Cohn, direktør for præsidentens Nationale Økonomiske Råd til CNN.
»Vi vil blive angrebet fra venstre, og vi vil blive angrebet fra højre, men en ting er sikkert: Jeg vil aldrig satse mod denne præsident. Han vil få det gjort for det amerikanske folk.«
Dette er alle dog langt fra sikre på. Ikke blot fordi skatteudspillet fra præsidenten efterlader flere centrale skattespørgsmål ubesvarede, herunder hvad skatteprocenten præcis skal være for amerikanske selskabers ophobede indtjening i udlandet. Men også fordi Donald Trump må sikre partidisciplin i egne rækker, medmindre han kan tiltrække stemmer fra Demokraterne, hvilket vurderes som usandsynligt.
»Trumps seneste forslag er endnu en gave til virksomheder og milliardærer som ham selv,« siger Tom Perez, formand for det demokratiske parti, til New York Times.
»Trump skal offentliggøre sine selvangivelser, sådan som millioner af amerikanere kræver det, før Kongressen kan overveje enhver form for Trump-skatteplan. Vi må vide, hvor meget Trump personligt vil få økonomisk gavn af sit eget forslag.«
For Trump kan det af flere grunde - som i hans mislykkede forsøg på at erstatte Obamacare med en ny sundhedslov - blive svært at få alle republikanere til at stemme for. Blandt andet fordi præsidenten med sit udspil ikke på forhånd har sikret fuld finansiering af skattelettelserne. Således skulle ophævelsen af Obamacare have udløst omkring en trillion dollar, der i stedet skulle være brugt på skattelettelserne.
I det hele taget er det på grund af det politiske system i Washington svært at gennemføre en skattereform.
For at republikanerne skal kunne gøre skattelettelsen permanent, må skattereformen ifølge reglerne ikke øge gælden over en periode på ti år.
Derudover er der blandt republikanere meget forskellige holdninger til, hvordan skattelettelser bør skrues sammen.
Ganske opsigtsvækkende vil Donald Trump således ophæve en bestemmelse i skattereglerne, der tillader enkeltpersoner at foretage fradrag for statslige og lokale skatter, som de betaler af deres indberettede indkomst. Dette vil ifølge Wall Street Journal være til skade for skatteborgere, der betaler høje skatter i stater som New York, New Jersey og Californien, og derfor vil det givetvis føre til protester fra republikanske folkevalgte i de stater.
Planen fjerner ikke fradrag for renter for henholdsvis boliglån og velgørende bidrag, selv om de to fradrag er de dyreste for regeringen i Washington. Men de er også blandt de mest populære for skatteborgerne.
I forvejen har republikanere i Kongressen i årevis arbejdet på en skattereform - men på flere punkter med et andet indhold end præsidentens. En af de centrale republikanere i spørgsmålet om skattelettelser i Kongressen, Kevin Brady, har sagt, at selskabsskatten bør sættes ned til 20 procent - og ikke 15 procent, som præsidenten foreslår.
Et særlig kontroversielt skatteemne i det republikanske parti drejer sig om, at Republikanernes leder i Repræsentanternes Hus, Paul Ryan, har søgt at samle flertal for en 20 procents afgift på importerede varer og omvendt ingen afgifter på eksporterede varer. Dette er ikke en del af præsidentens forslag.
Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA.