Det vækker undrende bryn, bange anelser og moralsk forargelse hos den velmenende og bedrevidende elite, når en mand som Donald Trump har politisk succes.
Det politiske etablissement ser Trump som en populistisk trussel mod demokratiet, mod den gode tone og mod enhver pragmatisk politisk løsning. Det er forargelsen, der står i centrum, når man følger, hvordan han lægger godt fra land i Republikanernes primærvalg. Det fik forleden Mandag Morgens adm. direktør Erik Rasmussen til at beskrive udviklingen som »urovækkende« og som havende »uoverskuelige konsekvenser«. Ifølge Mandag Morgen-bossen er befolkningerne i både USA og Europa udsat for en frygt-baseret ideologi og epidemi, som skal bekæmpes.
Pointen er altså, at det ikke er sund fornuft, politisk klarsyn og bevidst valg, der gør, at stadigt flere amerikanerne sætter deres lid til Trump. Det er tværtimod epidemi-ramte vælgere, der skal kureres for deres populistiske sygdom. Etablissementet kan sove trygt om natten velvidende, at de stadig har ret, kan nøjes med at forarges på afstand og ikke behøver at sætte sig alt for meget ind i årsagerne til Trumps succes.
Republikanernes førstemand er jo bare racist, nationalist og populist. Det var netop konklusionen for den ellers højtestimerede amerikanske netavis, Huffington Post: »Trump Won Super Tuesday Because America is Racist«. Succesen skyldes altså blot det faktum, at hvide amerikanere er racister. Trumps mur mod Mexico, synet på muslimerne og et forbud mod udenlandsk arbejdskraft er vidnesbyrd for dette. Men måske man hellere skulle prøve at se på, hvorfor og hvad amerikanerne frygter? Og måske man også burde overveje, om Trump ikke bare er en trussel, men måske nærmere er en løsning eller i hvert fald et symptom på et meget større problem.
De politiske eliter har i årevis sat kursen i et sprog, med en politik og i en form, som virker stadigt mere uvedkommende for de brede befolkninger. Det politiske system er blevet stadigt mere afkoblet, og befolkningernes tillid er faldet lynhurtigt. Måske en mand, der taler direkte fra hjertet, ikke er bange for at fornærme parnasset og udfordre de bestående sandheder har appel til et stadigt mere afkoblet vælgerkorps?
Men det er ikke bare en appel i form – den holder også i indhold. Den altid interessante amerikanske journalist og forfatter, Thomas Frank, peger på Donald Trumps holdninger til »bluecollar workers« og frihandel, som afgørende. Hvis man skærer igennem de værste udbrud, så fokuserer Trump nemlig på de negative konsekvenser ved frihandel, outsourcing, blind konkurrence og fri indvandring. Handel er faktisk et gennemgående tema for Trump, der dermed også taler den almindelige arbejders sag.