Donald Trump forsøger at give sin valgkamp en frisk start.
Siden de politiske konventer i juli har han nærmest hoppet fra den ene mediestorm til den næste. De fleste af dem har været på grund af hans egen retorik, og de har kostet dyrt, dokumenterede en af de bedste amerikanske meningsmålinger mandag aften.
Hvis valget var i morgen, ville han tabe med 13 point til Hillary Clinton, oplyste Monmouth.
Derfor gjorde han klogt i at gøre, hvad han mandag aften gjorde - at indkalde til en konference, hvor han fremlagde sin økonomiske plan.
Normalt taler han uden manuskript og i staccato-sætninger med udråbstegn, men mandag aften var talen forberedt, den var seriøs, og han holdt sig til den - også selv når han med få minutters mellemrum blev forstyrret af aktivister, som protesterede mod ham.
Og hvad vil han så med økonomien?
Trump vil en blanding af kendt republikansk værdigods og sin egen populistiske ditto.
Han vil sætte topskatten ned fra små 40 pct. til 33 pct., mellemsatserne skal også ned, han vil afskaffe arveafgiften, og han vil gøre udgifter til børnepasning fradragsberettigede.
Han vil skrotte de restriktioner, som præsident Obama indførte mod Wall Street efter finanskrisen, og han vil åbne offentlig land og vand op for bl.a. olieboringer. Det er alt sammen kendt republikansk politik.
Men - og det er her, hvor han bryder med liberalisterne - samtidigt vil han sætte offentlige iværksættelsesarbejder til 500 mia. dollar i gang, og han vil genforhandle eller skrotte frihandelsaftaler.
Blndt andet vil han lægge straf-told på den amerikanske import fra Kina.
Trumps plan vil ifølge eksperter koste den amerikanske forbundsregering et sted mellem 10 og 15 billioner - med »b« - over 10 år, og Trump kom ikke med detaljerede beregninger for, hvor pengene skal komme fra.
Men han sagde, at hans plan og hans erfaring som forretningsmand i den grad vil sætte gang i hjulene, at pengene mere end rigeligt vil komme ind igen.