Min bedste madoplevelse
var på en lille italiensk restaurant på Korfu af alle steder. Her spiste jeg den mest fantastiske fisk, tilberedt på den mest enkle måde, man kan forestille sig. Grillet over trækul og med lige tilpas meget citron og ellers uden noget hurlumhej. En perfekt smag, ikke for fed... jeg kunne blive ved.

Det menneske der har gjort størst indtryk på mig er
mine forældre, jeg kan ikke vælge den ene af dem. Mange af deres værdier har jeg taget med mig. Anstændighed for eksempel, som jeg synes er en glemt dyd. Dét at være anstændig over for sine omgivelser - helt enkelt. Jeg ved ikke, om jeg altid kan leve op til det, men jeg prøver.