Godt en måned efter de første afviste asylansøgere flyttede ind på Udrejsecenter Sjælsmark i Nordsjælland, skal man tilbage til åbningsdagen for at finde den eneste umiddelbart dramatiske episode: 11. februar troppede en beboer op hos en nabo til udrejsecentret, fordi den nye beboer ikke kunne finde vej i området.

»Det blev naboerne selvfølgelig utrygge ved, men siden har der os bekendt ikke været noget som helst,« siger Lars Rau Brysting, vicefængselsinspektør i Kriminalforsorgen, der står for den daglige drift af udrejsecentret.

Udrejsecenter Sjælsmark i Hørsholm Kommune fyldes i øjeblikket op. Og hvor der fredag var 76 beboere, er det planen, at centeret skal huse 700 afviste asylansøgere, når det er fuldt etableret.

Placeringen af udrejsecentret i Hørsholm Kommune har været særdeles omstridt. Lokale stemmer anført af Hørsholms konservative borgmester Morten Slotved har protesteret, at Center Sandholm ligger lige på den anden side af kommunegrænsen til Allerød. Og at 1.300 asylansøgere dermed klumpes sammen på et lille område.

Bekymringen går samtidig på, at Sjælsmark huser afviste asylansøger, som har begrænset at miste ved at begå kriminalitet.

Magtdemonstration fra regeringens side

Desuden opfattes det som ren magtdemonstration, at regeringen fra Slotsholmen har gennemtrumfet etableringen af asylcenteret på et gammelt militæranlæg i den konservative højborg.

Begrundelsen lød temmelig kontant fra først tidligere justitsminister Morten Bødskov (S), så tidligere justitsminister Karen Hækkerup (S), at Sjælsmark er den ideelle placering: Dels på grund af størrelsen og indretningen af området. Dels på grund af den korte afstand til Center Sandholm og den relativt korte afstand til Københavns Lufthavn.

Tirsdag aften holder Hørsholm Kommune i Kulturhuset Trommen et borgermøde, hvor borgerne kan rette deres bekymringer direkte til Udlændingestyrelsen, Kriminalforsorgen og Nordsjællands Politi.

Men heller ikke Helge Holbek, politiinspektør ved Nordsjællands Politi, mener, at de foreløbige erfaringer tegner noget alarmerende billede af forholdene på eller omkring udrejsecentret.

»Vi har ikke været tilkaldt en eneste gang,« siger politiinspektøren.

Siden åbningen i sidste måned har politiet øget patruljeringen i nærområdet, og flere gange i døgnet kører en patruljevogn ud til centret og spørger vagten, om alt er, som det skal være. Og det har det altså været hver gang.

Men Morten Slotved har på ingen måde opgivet kampen mod udrejsecenteret i sin kommune:

»Jeg ved, at markante folketingskandidater vil bruge sagen under den kommende valgkamp. Man er heller ikke nået længere end med nogle spande maling derude. Byggeansøgningerne er ikke kommet, og der er ikke investeret ret mange penge. Jeg kæmper for, at placeringen bliver omgjort,« siger Hørsholms borgmester.

Billedet er endnu ikke retvisende

Sjælsmark Kaserne har tidligere huset mindreårige flygtninge, som beboere i den lille landsby over for området havde mindre gode erfaringer med.

Borgmesteren påpeger også, at de nuværende beboere i Udrejsecenter Sjælsmark endnu ikke tæller f.eks. udvisningsdømte, der ikke kan sendes ud af landet.

»Så vi har endnu ikke et retvisende billede af, hvordan det kommer til at gå. Borgerne omkring Sjælsmark er allerede pressede. Der har været episoder, hvor nogen har kigget ind ad vinduerne, selv om det ikke er anmeldt til politiet,« siger Morten Slotved og fortsætter:

»Udrejsecenteret skal være et åbent sted, og hvordan skal man kunne holde styr på det, når der rykker en helt anden og hårdere målgruppe ind? Kriminalforsorgen skal også ringe efter politiet, hvis der sker noget.«

»Jeg kan sagtens forstå borgmesterens bekymring,« lyder det fra Kriminalforsorgens Lars Rau Brysting:

»Det drejer sig om personer, som er på vej ud af landet. De indkvarteres på cafeteriaordning og uden penge i hånden. Men vi har – bortset fra den første dag – ikke haft nogen problemer i centret. Vi er stadig i den spæde start, og vi er sammen med politiet meget opmærksomme på, hvordan det udvikler sig.«