Skal jeg lease eller købe min næste bil?

Det spørgsmål stiller stadig flere danske bilister, i takt med at leasing-udbuddet igen er ved at være på plads efter reformen af bilafgifterne. Svaret er ret simpelt, viser en analyse fra bilvurderingstjenesten Bilpriser.dk: Medmindre du går efter en meget lille og billig bil, kan det bedst betale sig at lease den. Især hvis du ikke agter at beholde den i særlig mange år.