»Allermest holder jeg af hverdagen,« skrev den berømte danske digter Dan Turell, og det kan mange nok i bund og grund godt identificere sig med. Men et stort mindretal af danskerne får ikke desto mindre ferie-blues, når denne berømte hverdag melder sig igen efter en udlandsrejse, et sommerhusophold, en campingtur, eller hvordan den enkelte nu har tilbragt de skønne friuger om sommeren.

Ifølge rejse- og hotelsøgemaskinen Momondo, som har foretaget en stor, international undersøgelse blandt deres brugere, er det hele 35 pct. af de danske respondenter, som bliver triste, når de vender tilbage til hverdagen. Det behøver man dog ikke nødvendigvis at tolke som et tegn på, at folk er utilfredse med deres hverdagsliv, men snarere som et tegn på, at de har nydt ferien, lyder budskabet fra Lasse Skole Hansen, presseansvarlig i Momondo:

»Vi danskere elsker ferier, og vi glæder os ofte flere måneder i forvejen til at komme af sted. Når ferien slutter, og hverdagen melder sig igen, kan det hele godt virke lidt trist og gråt ovenpå en ferieperiode med sol, strand og sjove oplevelser. Men det er heldigvis oftest et tegn på, at man har haft det sjovt og hygget sig på ferien,« siger han.

Ifølge Momondos undersøgelse tyer mange danskere til forskellige metoder for at lindre overgangen fra ferie til hverdag. Det kan f.eks. være at holde et par ekstra fridage, efter man er kommet hjem, som 32 pct. af brugerne bekræftede, at de gør. Nogle lindrer også deres ferie-blues ved med det samme at begynde at søge på mulige destinationer til den næste ferie - det gælder ifølge undersøgelsen for 12 pct.

Flere - 24 pct. - nøjes dog med at dagdrømme lidt om snart at komme på ferie igen for på den måde at holde deres ferie-blues nede på et udholdeligt niveau. At prioritere tid til afslapning, sove længere end normalt og tilbringe mere kvalitetstid med venner og familie er andre metoder, som danskerne ifølge Momondo bruger til at dulme deres tristhed efter ferien.

Undersøgelsen er foretaget blandt 24.000 respondenter på tværs af 23 lande, og mindst 1.000 personer i hvert land har besvaret spørgsmålene.