»Kan det virkelig passe?«

Da Fredrik Grothe-Eberhardt lagde røret på, standsede arbejdet i det åbne kontorlandskab på Christianshavn. Han står i spidsen for kryptovekselereren WeMoveCoins. Dagen før havde virksomheden købt for 5.000 kroner bitcoin til en kunde. Nu havde firmaets bank ringet. Det, der havde virket som en købsordre ligesom alle andre, var i virkeligheden et gammelt svindelnummer i nye klæder. En tricktyv havde købt bitcoin med stjålne kreditkortoplysninger.