Selvom Skat har meldt ud, at det først er muligt at tjekke sin årsopgørelse for 2011 mandag 5.marts, kan det allerede lade sig gøre.

Det skriver bt.dk - omend det lige kræver en forklaring for at se resultatet før tid.

Du skal klikke ind på www.tastselv.skat.dk, hvor du skal logge dig på med NemID. Herefter skal du kopiere nedenstående html-adresse og sætte ind i din browsers adressefelt.

https://www.tastselv.skat.dk/borger/ringbind/DokumentStatusOpgoer.do?pnr...

Når du har indtastet den nye html-adresse, skal du udskifte x´erne med dit cpr-nummer uden mellemrum og uden bindestreg.

Så bliver du spurgt, om du vil have årsopgørelsen i papirform. Her skal der bare tastes 'fortsæt'. Så kommer du videre, hvor Skat vil tjekke, om de har din rigtige mailadresse og mobilnummer. Her trykker du også bare 'fortsæt'.

Nu mangler du kun at taste dig ind på din 'årsopgørelse foreløbig' og vupti, så kan du se, om der er plads til at forsøde tilværelsen med røde bøffer og rødvin i weekenden. Eller den står på smalkost den kommende tid.

Årsopgørelsen er foreløbig, hvorfor Skat indtil mandag 5. marts kl.9 kan tilføje oplysninger, der kan ændre resultatet.

Du skal være forberedt på, at der er ventetid på Skats hjemmeside, men det skulle være muligt inden for nogle minutter at logge sig på. Det kan være, at Skat lukker hullet, men indtil videre har det virket for de på redaktionen, der har prøvet.