Hvis jeg endelig skal sige noget positivt om de perioder i mit liv, hvor jeg har forsøgt mig som ryger, må det være, at den der cigaret efter frokosten sgu egentlig smagte meget godt. Og så var der alle de andre...

Det er lidt det samme med kaffe og til en vis grad te. Nogle kopper er gode, men mange drikkes af ren og skær vane. Men vaner er som bekendt til for at blive brudt – og hvorfor er det lige, at man i et evigt ekspanderende gastronomisk univers stadig hælder til kaffe eller te, når tanken falder på varme drikke? Eller varm kakao, hvis bølgerne går højt?

 

 

Ligesom med cigaretterne er der naturligvis tale om en form for afhængighed, men mon ikke også meget skyldes uopfindsomhed? På cafeer er varme drikke blevet en måde at profilere sig på – lige nu hørmer der af glögg mange steder, men ser man sig for, er der også mange spændende muligheder uden alkohol. Også i kogebøgerne er det blevet populært at tage en opskrift eller to med på varme drikke.

Begge steder kigger man ofte ud i den store verden for at finde inspiration. For eksempel til Indonesien, hvor bajigur er en populær varm drik, som består af kokosmælk og palmesukker. Her drikker man også den sur-sød-stærke bandrek, der laves af ingefærekstrakt, palmesukker og kanel. I Mexico drikker man traditionelt den majsbaserede atole eventuelt tilsat lidt chokolade, mens en kyllinge consommé nærmest er universel, hvis man er lidt skidtmads og både skal komme til hægterne og have noget at varme sig på.

Hvis jeg tilbage i Odder Svømmehal i starten af 1980erne havde kaldt den der 2 kroners hønsebouillon, der dryppede fra automaten ned i et hvidt engangsplastickrus for kyllingeconsommé, havde jeg formentlig fået en flad og var blevet bedt om at klæde om med pigerne for fremtiden. Anyway, den svært plørede drik var kult, når man havde taget sine baner i bassinet og skulle til at cykle gennem mørket hjem – og den var mit eget første alternativ til den evige tepotte derhjemme.

Her følger tre professionelle madaktørers bedste bud på en varm drik.

1. Claus Meyers æbletoddy

Ideen med Meyers æbletoddy, der efterhånden er blevet en nyklassiker, var at skabe en varm drik ud fra firmaets te, »T Town«, og æblerne fra Lilleø. Meyers æbletoddy er tænkt som et alternativ til glögg og andre varme drikke op til jul. Man kan bl.a. få den på The Standard.

Hvis man laver toddyen med alkohol, er det vigtigt at holde balancen af sødme og alkohol for øje og samtidig sørge for, at den ikke blive for krydret. Vil man gerne gøre toddyen mere julet, kan man bruge chai i stedet for Earl Grey te.

6-8 glas:1 dl 73 pct. god rom

30 g »T Town« økologisk Earl Grey te

1 l vand, 75 grader varmt

100 g akaciehonning

15 g rørsukker

10 nelliker

3 stjerneanis

3 kanelstænger

2 grønne kardemommefrø

5 enebær

5 strips økologisk

citronskal, 3 cm

5 strips økologisk

appelsinskal, 3 cm

Kom først honning og alkohol (og æblemost, hvis drikken kræver det) op i glasset.Kom derefter alle krydderier og frugtskal op i glasset. Læg teen ned i glasset og hæld det varme vand over. Lad det trække i 5 min. Hvis drikken kræver det, dryp så saften fra citrusfrugterne ned i drikken.Rør rundt igen og så er der serveret!

 

2. Anne Larsens lakridsrodste

Anne Larsen har for tiden travlt med en novellesamling og med sin nye bog »Nydelseskuren«, som hun skriver sammen med ernæringseksperten Martin Kreutzer. I en travl periode vælger hun det helt simple, enten ingefær med citron eller denne her »te« lavet på lakridsrod.

1 stort glas:

1 lakridsrod

1 stængel mynte

Evt. honning eller rørsukker

Hæld kogende vand i et glas eller krus, der tåler den høje temperatur. Kom lakridsroden og mynten i. Skal trække i 10 minutter. Smager godt som sådan, men kan sødes ganske lidt – for balance – ikke som i hvinende sød, med en rørsukkerknald eller honning. Drikken kan også laves i termokande, der rummer ca. 1 liter, brug således 2 lakridsrødder og 2 stængler mynte og smag evt. til med rørsukker eller honning .Lakridsrod findes i velassorterede supermarkeder og på apoteket.

 

3. Mira Arkins kakao-cortado

Madskribent og blogger Mira Arkin laver opskrifter og skriver i bl.a. Gastro, Weekendavisen, ALT for damerne og på sin egen blog, Miras Madblog, Miraarkin.dk. For tiden eksperimenterer hun med madvideoer og er ved at opdatere udseendet på sin blog.

Kakaonibs er knuste, ristede kakaobønner. Bruger man dem til at brygge en »espresso«, kan man få en meget intens chokoladesmag, uden samme fedme som almindelig varm chokolade. Mira Arkin laver den som en cortado – altså med en smule mælk – for at runde drikken lidt af. Det er en fantastisk lille opkvikker og også et lækkert chokoladekick, forklarer hun. Man kan købe kakaonibs i helsekostbutikker, chokoladebutikker og i nogle supermarkeder.

4 kopper:100 g kakaonibs 2½ dl sødmælk evt. sukker

Brug en krydderikværn* til at kværne kakaonibsene, til de har samme formalingsgrad som til en stempelkande. Det må ikke være lige så fintmalet som til espresso, da kakaobønner er ret fedtede, og dampen derfor får svært ved at passere, hvis det er for fint malet. Brug den malede kakao til at brygge fire dobbelte espressoer på en espressomaskine.

Skum mælken op med mælkeskummeren, som du ville gøre det til en kaffe. Fordel den koncentrerede kakao i fire små glas og top med den varme mælk. Smager bedst med lidt sukker i.

*Du kan også bruge kaffekværnen, men hvis du har en meget fin en, som du er lidt emsig omkring, så brug en miniblender eller krydderikværn i stedet. På grund af. kakaofedtet kan en rigtig kaffekværn hurtigt fedte til. Krydderikværne er nemmere at skille ad og vaske.