Normalt får 18-årige spanske ryttere, som skriver deres første ungdomskontrakt, ikke særlig stor opmærksomhed.

Men når man har en far, der har vundet Tour de France fem gange i træk, så bliver selv de mindste tråd i pedalen beskrevet. Og det har Miguel Indurain. Han har ikke alene har samme efternavn som sin far, men også samme fornavn. Og så har han også talent for at cykle.

Miguel Indurain - altså sønnen - har i en alder af 18 år skrevet en ungdomskontrakt med det spanske hold Caja Rural. Det er et spansk pro continentalhold, som blandt andet kører Vuelta a Espana. Unge Indurain skal dog starte en division lavere, da han skal køre for holdets ungdomsafdeling, hvor han foreløbigt skal koncentrere sig om at udvikle sig som rytter. Det skriver den spanske avis El Correo.

Den yngste Indurain vælger dermed at gå i fodsporene på sin far, men faktisk går ham imod familiens ønske. Familien havde hellere set, at han valgte at studere jura, så han kunne blive advokat. Men et æble har det som bekendt med at falde tæt på stammen, og Miguel Indurain - sønnen - har opdaget, at han har nogle af de samme kvaliteter som sin far.

Sønnen er således regionsmester i Navarran i Spanien i både landevejsløbet og i enkeltstart. Ligesom sin far viser han, at han er en alsidig rytter.

Miguel Indurain vandt Tour de France fra 1991 til 1995, og det var endda uden doping, hævder han. Det er noget af en præstation i 90erne. Indurain kørte for det store spanske hold Banesto, som i dag har tråde til Movistar. Det forventes derfor, at Movistar vil holde nøje øje med det 18-årige talents udvikling på Caja Rural.