Vi skal have flere flygtninge og indvandrere i arbejde, lyder det fra regeringen og et bredt udsnit af Folketingets partier. Det er helt afgørende for at få integrationen til at fungere og for at få enderne til at mødes i den danske økonomi.

Men deltagerne i Berlingske Business Toplederpanel kommer nu med et opråb til regeringen. Hele 32 pct. af de topledere, der har været med i undersøgelsen, mener, at myndighedernes indsats for at få flere flygtninge og indvandrere i arbejde er enten dårlig eller meget dårlig. Kun 13 pct. mener, at den er god eller meget god.

Softwarevirksomheden Cloud Partners, der ligger i Viby i det sydlige Aarhus, har 16 ansatte og omsætter for omkring 20 mio. kr. om året. Virksomheden har i øjeblikket to flygtninge i et såkaldt IGU-forløb. Det er en ordning, der er udsprunget af trepartsaftalen fra 2016 mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter. Den er det seneste skud på stammen for at få flere flygtninge i job.

Adm. direktør i Cloud Partners Steen Hagen­gaard har været glad for de to flygtninge, virksomheden har ansat, men mener alligevel, at ordningen har været svær at bruge for en mindre virksomhed.

»I forhold til selve programmet er det en udfordring for en lille virksomhed som vores, at dialogen med de offentlige myndigheder er relativ begrænset og altid på vores initiativ. Jeg kunne godt ønske mig lidt mere proaktiv sparring fra myndighederne side,« siger Steen Hagengaard.

»Hvis man som virksomhed er vant til at arbejde med og ringe til det offentlige, er processerne omkring ordningen sikkert fin nok. Men vi gør det kun en gang om året, og det bliver aldrig rutine for os. Der skaber en risiko for, at vi ikke får gjort tingene i tide,« siger Steen Hagengaard, der fremhæver, at de to flygtninge, som virksomheden har i IGU-forløbet, har mellemlange uddannelser.

Og det, mener han, er systemet heller ikke helt gearet til. De pågældende flygtninge i IGU-forløbet skal gennemføre nogle kurser, men det skal være AMU-kurser eller andre offentlige kurser.

»I vores verden er det meget afgørende, hvad medarbejderne er certificeret til. Vi har brugt mange penge på at give vores flygtninge certificering i de teknologier, som vi bruger. Problemet er, at det ikke er offentlige uddannelser, og derfor tæller de ikke. Det giver ikke ret meget mening for vores kunder at give vores medarbejdere AMU-kurser. De kurser, flygtninge kan vælge, kan være relevante for, at de kan få nogle kompetencer omkring det danske, men det er ikke særlig relevant for os som virksomhed,« siger Steen Hagengaard.

Svært at overskue

Et af de absolutte hovedpunkter i treparts­aftalen fra 2016 er at få flere flygtninge og indvandrere i job. Derfor er udgangspunktet, at alle nyankomne skal erklæres jobparate og deltage i et virksomhedsrettet tilbud. Det vil sige i virksomhedspraktik eller i et job med løntilskud senest en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for den pågældende.

Herudover er der kommer det nye tiltag med en integrationsuddannelse kaldet IGU-forløb. Det varer i to år og er en lønnet praktikstilling i en virksomhed, hvor der skal være 20 uger med opkvalificering. Det er en forsøgsordning, der skal evalueres i 2019.

Dansk Arbejdsgiverforening, DA, har været med til at lave aftalen om IGU og bakker sammen med Dansk Erhverv op om ordningen. Men begge organisationer kan godt genkende nogle af de problemer, som Cloud Partners gør opmærksom på.

»Vi har hørt fra mange af vores virksom­heder, at oplevelsen er, at det kan være svært at overskue de praktiske udfordringer, der er med eksempelvis IGU. Her tegner sig et billede af, at der er stor forskel på, hvor opsøgende jobcentrene er, og hvor proaktive de er,« siger arbejdsmarkedspolitisk chefkonsulent i Dansk Erhverv Peter Halkjær.

»Der er ingen tvivl om, at jobcenterene spiller en nøglerolle for at få nogle gode forløb. Både for hvor mange virksomheder, der åbner for at tage flygtninge ind, men i sidste ende også for, hvor mange flygtninge der ender ude på arbejdsmarkedet i ordinære job,« siger Peter Halkjær, der godt kunne tænke sig lidt mere fleksibilitet omkring, hvilke uddannelser der kan bruges i et IGU-forløb.

Samme melding lyder fra chefkonsulent i DA Rasmus Brygger.

»Det er vigtigt, at der ikke er for meget administrativt bøvl med uddannelsessystemet. Det er vi meget opmærksomme på, når vi skal evaluere ordningen. Det med, at en tredjedel af virksomhederne mener, at integrations­indsatsen er enten dårlig eller meget dårlig, stemmer godt overens med, at vi oplever, at der er stor forskel på, hvor meget kommunerne hjælper virksomheder, og hvor meget de er i kontakt med virksomhederne,« siger Rasmus Brygger.

»Det er meget forskelligt, hvor gode kommunerne er til at løse disse opgaver. Det handler også om, hvor gode de er til at få indvandrere i arbejde. Der er en direkte sammenhæng mellem, at nogle kommuner ikke leverer en ordentlig service, og at der i de kommuner kommer færre flygtninge i arbejde,« siger Rasmus Brygger.

Bedre for mændene end kvinderne

Indsatsen for at få flere flygtningene i job bliver fulgt på hjemmesiden Det Nationale Integrations­barometer, der bliver lavet af Udlændinge- og Integrationsministeriet. I barometret kan man læse, at det går ganske pænt fremad. Regeringen har en målsætning om, at 50 pct. af de 21- til 64-årige flygtninge og familie­sammenførte skal være i arbejde, når de har været i landet i tre år.

I slutningen af 2017 var 38 pct. af flygtningene i job efter at have været Danmark i tre år. Det er næsten en fordobling i forhold til to år før. Det går dog en hel del bedre for mændene end for kvinderne. Kun 14 pct. af de kvinder, som har været her i tre år, er kommet i beskæftigelse.

Landets største slagteri, Danish Crown, har siden 2014 ansat flygtninge. Virksomheden har forlængst rundet de 100 ansatte flygtninge, og Danish Crown kan godt genkende, at det er meget forskelligt, hvordan kommunerne arbejder med at få flygtninge i job.

»Når det kommer til at få flygtninge i arbejde, så er vores oplevelse, at det afhænger meget af kommunernes engagement og fokus på området. Vi har haft et samarbejde med Sønderborg Kommune, der har været helt igennem fantastisk. Omvendt har vi andre steder set, at det har været lidt af en sej fødsel,« siger direktør i Danish Crown Pork Søren F. Eriksen.

Direktør i Foreningen Nydansker Torben Møller-Hansen mener, at det er skræmmende, at 32 pct. af toplederne i Berlingske Business-panelet mener, at indsatsen for at få flygtninge i arbejde er dårlig.

»Så har vi et kæmpe kommunikations­problem, for det går godt. Problemet er, at hvis toplederne har den oplevelse, at det ikke går godt, bliver det demotiverende i forhold til, at virksomhederne bruger de ordninger, der er lavet for at få flere flygtninge i arbejde. Hvis den almene beskrivelse i erhvervslivet er, at integrationen er fejlagtig, så bliver det sværere,« siger Torben Møller-Hansen, der fremhæver, at indsatsen fra kommunernes side for at få flere flygtninge i arbejde er ekstremt vigtigt i de kommende halvandet år med det opsving vi er inde i.

»Det er nu, de skal i job. Forskellen mellem at få dem i arbejde eller ej er enorm for hele landets økonomi,« siger Torben Møller-Hansen.

Konservatives beskæftigelsesordfører, Rasmus Jarlov, anerkender, at regeringen ikke har fået nok flygtninge i arbejde.

»Men det grundlæggende problem er ikke, at vi ikke har gode nok programmer for flygtninge. Problemet er, at flygtninge er meget svære at få til at fungere i Danmark, fordi de ikke er udvalgt ud fra forudsætninger, men nærmest er udvalgt efter ikke at have nogen forudsætninger overhovedet,« siger ordføreren, der »tvivler på«, at alle de adspurgte erhvervsledere har et indblik i, hvordan flygtningeindsatser fungerer.

»Jeg er helt enig i, at der stadig er rum for forbedring, men jeg mistænker, at meget af frustrationen kommer, fordi folk har en forventning om, at man kan få alle til at fungere på det arbejdsmarked, og en forventning om, at flygtninge bliver en stor ressource for det danske arbejdsmarked. Det tror jeg ikke, de kommer til at blive nogensinde. Men vi prøver så godt, vi kan, og det er trods alt også blevet meget bedre.«