Kammeradvokatens mest højprofilerede partner, førende konkursspecialist og bestyrelsesformand Boris Frederiksen, er røget ud i en konflikt med sin medkurator i et mindre konkursbo, der stammer tilbage fra finanskrisen.

Efter næsten ti års konkursbehandling nærmer boet sig sin afslutning, og det allersidste møde i Sø- og Handelsretten i København finder planmæssigt sted på mandag, hvor skifteretsdommer Torben Kuld-Hansen endeligt skal fastsætte kuratorernes salær på baggrund af advokaternes indstilling.