BERLIN: Det er ikke altid nok at have juraen på sin side, hvis man har resten af verden imod sig. Det må de tyske lokomotivførere sande. Efter en usædvanlig voldsom storm af modstand og had meddelte de fredag, at togene kører igen lørdag aften, og de kortede dermed 34 timer af deres planlagte strejke.
Det var da også stærke kræfter, som lokoførernes lille forbund, GDL, havde udfordret. De planlagte 109 timers strejke skulle løbe hen over netop den weekend, hvor 25-året for Murens fald markeres. En halv million mennesker ventes til Berlin, og nu skulle en stor del af togafgangene i Tyskland aflyses og S-banen i Berlin stoppe helt. Samtidig ville strejken også skabe problemer for Bundes-ligaen, hvor fodboldhold og fans måtte planlægge at tage busser rundt i landet.
Da strejken blev annonceret i denne uge kogte nettet over af kritik og had, og det tog ikke formiddagsbladene mange minutter at vælge vinkel. Den magtfulde og konservative avis Bild Zeitung udkom med GDLs formand, Claus Weselsky, udstyret med djævlehorn på forsiden og en opfordring til at ringe personligt til fagforeningsbossen. Et telefonnummer fik man også. Magasinet Focus gik et skridt videre ned ad chikanevejen og viste et billede af den »vel nok mest forhadte tyskers« hus. Claus Weselskys nabo var rystet.
»Det, der sker i øjeblikket i pressen, er den værste heksejagt, jeg nogensinde har oplevet,« sagde han til magasinet.
Kritikken af den 55-årige Claus Weselsky kom fra mange sider: »Hvem kan bremse denne mand,« spurgte den konservative avis Frankfurter Allgemeine, mens SPDs gruppeformand, Thomas Oppermann, sagde, at GDL »går hele Tyskland på nerverne«.
Den tidligere borgerretsforkæmper Frank Ebert, der arrangerer hovedindslaget under søndagens festligheder – en »lysgrænse« gennem Berlin med opsendelse af 8.000 balloner – beskyldte fagforeningen for at mangle »fornemmelse for den tyske historie«.
Striden mellem GDL og Deutsche Bahn handler især om, hvem der har retten til at indgå overenskomst. GDL, der repræsenterer 80 procent af lokoførerne, repræsenterer også et mindretal af togpersonalet og vil nu indgå overenskomst for dem også. Men Deutsche Bahn vil ikke have togpersonalet delt i to grupper med hver sin overenskomst.
Claus Weselsky blev også af ledere internt i fagbevægelsen beskyldt for at strejke for at udvide sit forbunds magt. Mange frygter, at den upopulære strejke vil skade fagbevægelsens ry i befolkningen som en besindig og ansvarlig partner på arbejdsmarkedet.
En form for støtte kom fra uventet kant i erhvervsbladet Wirtschaftswoche, der skrev, at Claus Weselsky juridisk set har ret. Og i går afviste arbejdsretten Deutsche Bahns krav om at erklære strejken ulovlig. Trods store økonomiske omkostninger er den ikke uforholdsmæssig, lød det. Kort efter meddelte Claus Weselsky alligevel, at strejken slutter lørdag kl. 18. Som en »forsoningsgestus«.