Tør vi lukke øjnene for truslen mod folkesundheden?
Produktionen af husdyr er endt i en blindgyde, som truer vores mulighed for at bekæmpe alvorlige sygdomme med antibiotika.
Produktionen af husdyr er endt i en blindgyde, som truer vores mulighed for at bekæmpe alvorlige sygdomme med antibiotika.
Vores nuværende produktion af husdyr er endt i en blindgyde, som nu også truer vores mulighed for at bekæmpe alvorlige sygdomme med antibiotika.
Begynder vi med dyrenes velfærd, er det tydeligt, at der er et problem – ikke kun for dyrene, men også for os selv. Diverse undersøgelser om danskernes holdning til landbrug og produktionsdyr viser, at dyrenes velfærd er vigtig for mange af os. Der efterlyses mere plads, mere omsorg, adgang til udearealer og mulighed for dyrene til at udfolde deres iboende adfærd. Disse holdninger sætter sig imidlertid ikke altid igennem ved køledisken.