- Jeg er desværre nødt til at trække mig som kommentator ved Melodi Grand Prixet på DR1 i aften. Min stemme er for skrøbelig og for svag. Jeg håber at være klar fra på torsdag, skriver Ole Tøpholm på sin Facebook-profil.
Dermed træder DRs nødplan, som BT kunne afsløre i går, altså i kraft. I stedet for Ole Tøpholm bliver det P4-værten Anders Bisgaard, der skal guide de danske tv-seere gennem semifinalen tirsdag.
- Tøpholms stemme kan ikke holde til en hel semifinale, så jeg overtager boksen i aften på DR1. God bedring til verdens bedste ESC-kommentator. Jeg lover at passe godt på din boks, skriver Anders Bisgaard på Facebook.
Det er endnu uvist, om Ole Tøpholms stemme når at blive klar til den anden semifinale torsdag aften.