Allerede som 21-årig lærte Povl Davidsen at drive tømmerhandel ad den hårde vej, da faderen satte ham til at bygge en ny afdeling op i Vojens.

Han levede op til tilliden, og i 1970 overtog han firmaet, som han siden har bygget op med fem afdelinger i det sønderjyske område og en omsætning på vej mod 600 mio. kr.

I marts i fjor overtog Davidsen Tømmerhandel en forretning i Høruphav på Als, som side har fordoblet sin omsætning, og næste skridt er en ny trælasthandel og et byggemarked på cirka 5000 kvadratmeter i Rødekro, en investering til nær 30 mio. kr.

- Vi stopper ikke her, lyder det med overbevisning fra en tømmerhandler, der på dåbsattesten nærmer sig pensionsalderen men ikke har planer om at lægge op.

Povl Davidsen hylder dog Piet Hein-citatet om at lade det gro i ro, og han har ikke i sinde at sætte de seneste tre-fire års gevinster ved at forbedre logistik, papirgange og håndtering på spil ved uhæmmet vækst.

Han vil dog ikke udelukke, at der på et tidspunkt står Davidsen på et stort skilt uden for det sønderjyske hjemmemarked, og den ekspanderende tømmerhandel med hovedsæde i Vojens har allerede mange fynske kunder.

Privateje tiltrækker

United-fan