Frankrigs præsident Jacques Chirac er blevet idømt to års betinget fængsel for korruption. Jacques Chirac sad som præsident fra 1995 til 2007.

Anklagerne som Chirac blev dømt på, går tilbage til hans tid som borgmester i Paris.

Her blev han anklaget for at have betalt medlemmer af sin valgstab med løn fra ikke eksisterende kommunale jobs.

Jacques Chirac var ikke selv tilstede i retten på grund af sygdom.

Sagen trækker tråde til andre af Jacques Chiracs partifæller. I 2004 mens Chirac var præsident, blev adskillige andre højtstående politikere, herunder Frankrigs nuværende udenrigsminister Alain Juppe idømt 14-måneders betinget fængsel for at være indblandet i sagen.

Jacques Chirac, sad som borgmester i Paris fra 1977 til 1995.

Det er første gang, at et fransk statsoverhoved er blevet dømt ved en domstol, siden Philippe Petain, lederen af den forhadte samarbejdsregering under den tyske besættelse, kaldet Vichy-regeringen, blev kendt skyldig i 1945 for at have samarbejdet med nazisterne.

TV: Chirac er den første franske præsident dømt for korruption