Tivoli lancerer onlinekasino
Tivoli lancerer et kasino på nettet, efter at selskabet har fået licens af Spillemyndigheden til at drive onlinespil.
Tivoli lancerer et kasino på nettet, efter at selskabet har fået licens af Spillemyndigheden til at drive onlinespil.
Underdirektør Lars Dam-Johnsen, som har ansvaret for Tivolis online kasino-satsning, har tidligere arbejdet i udlandet med lancering af en række store internationale kasinosider.
- At få lov til at arbejde i en af Danmarks mest troværdige virksomheder og med et af de mest anderkendte oplevelsesbrands er fantastisk. TivoliCasino.dk bygger videre på en lang historie inden for gevinstgivende spil, og online har vi mulighed for at underholde endnu flere mennesker. Der vil både være traditionelle roulette-, blackjack- og andre bordspil, traditionelle slots (spillemaskiner) og mere moderne videoslots med underholdende bonusrunder, siger Lars Dam-Johnsen i en pressemeddelelse.
Kasinoet åbner 19. juni på hjemmesiden www.tivolicasino.dk, oplyser Tivoli i en meddelelse til fondsbørsen. Kasinoet ventes dog ikke at få nogen resultateffekt i 2012, oplyser selskabet.