»Pisseleje, som jeg siger. Min datter var på stranden i Tisvildeleje i sidste uge, og der er stranden fuld af sten. Her i Hornbæk er stranden god.«

De seks øldrikkende mænd i skyggen bag Havnekiosken på havnen i Hornbæk har godt hørt om den aktuelle debat om Tisvildeleje kontra Hornbæk. En »byfejde« startet, da TV-værten Emil Thorup i DRs Aftenshowet med nyligt købt hus i Tisvilde, formastede sig til at mene, at Tisvilde var et federe sted end Hornbæk. På afstand en territorial­afpisning mellem nye penge og gamle penge. Mellem Skagen-afløserens kultur­elitære ferie­stemning og provinsbyens etablerede traditioner med 20-30 år gammel jetset-faktor. Mellem den kreative klasses »gode« smag og very important persons på den ene side, og de rige, lidt ældre, der glæder sig over by­dronningen Ilse Jacobsens beige­indrettede kurbad og wellness, på den anden.

På afstand vel at mærke. Zoomer man ind, får tingene altid flere nuancer.

Oppe i klitterne lidt borte fra bade­vrimlen møder Berlingske to, der ifølge agurketids­fejden mellem de to byer egentlig ikke burde befinde sig der. Den kommunikations­ansatte Jens Nørgaard og hans kæreste, Sisse Jørgensen, der arbejder med mode. De er 30 og 28 og mønster­brydere på Hornbæk Strand. De ved, de tilhører det typiske Tisvilde-segment. Men de er taget til Hornbæk, fordi det er tættere på København og lettere at komme til end Tisvilde. Det er også en af grundene til, at Hornbæk blev guldalder­malernes destination før Skagen og senere lagde jord til landets første sommerhus­område. I dag er Kystvej det mest eftertragtede af slagsen.

»Havnebadet på Bryggen og Amager Strandpark er for crowdet,« konstaterer Jens Nørgaard.

»I Hornbæk får man dansk sommeridyl. Men det her er mest for den ældre generation.«

Og børnefamilier, skal det tilføjes. Børn og deres forældre var fredag formiddag i flertal på stranden.

Sisse Jørgensen ved godt, at Hornbæk ifølge fordommene ikke er hendes hjemmebane. Kun når det er kærestetur.

»Hvis jeg skulle leje et sommerhus og have venner på besøg og holde fest, så skulle det helt klart være i Tisvilde,« siger hun.

Rasmus Nøhr contra Big Fat Snake

Et kig på arrangementerne for denne weekends havnefest i Hornbæk og arrangementer i Tisvilde afslører det umulige i at tale om en »kamp« mellem Tisvilde og Hornbæk. Når musikken spiller på Bistroen i Tisvilde, hedder det operalunch og Rasmus Nøhr med guitar. I Hornbæk spillede Big Fat Snake fredag aften. Sidste år var det Dodo and the Dodos. Hornbæk har sin uge 31 med fokus på motion og fysisk ud­foldelse for hele familien. Tisvilde har Musik i Lejet med Choire of Young Believers og Turboweekend. Og alle ved, at der kommer nogle, de har set i TV eller nogle, de har lavet et projekt med engang.

Formanden for havnefesten, Claus Bottelet, køber ikke den med, at det er Tisvilde, der står for den gode smag. Til lyden af frivillige håndværkere omkring ham, der sætter boder op til aftenens havnefest, siger han:

»Vi elsker den gode smag i Hornbæk, og vi skal ramme bredt. Folk fra 18 til 90 år.«

Han begræder ikke tidligere tiders mediefokus på byen.

»Hornbæk har ikke behov for at blive nævnt i medierne på grund af de kendte. I Hornbæk kan de kendte være i fred for pressen og gå i Netto uden makeup.«

Erik Helmer sidder ved siden af. Han har tidligere været formand for havnefesten, dengang den blev lukket på grund af ballade og for stor tilstrømning og alt for mange snød sig ind ved at lyve om, at de lige skulle ned og se til deres båd.

»Det, der falder os for brystet ved Emil Thorups udtalelser, er, at det var unuanceret. De filmede Det Fedtede Hjørne, som er et forladt og kedeligt hus oppe på hjørnet. Havde de vendt kameraet rundt, ville der have været vildt gang i den. Men ja, Hornbæk er nok for de rige. Tisvilde for de unge og smukke. Og det er fint.«

Historisk baggrund

Museumsinspektør i Helsingør Kommune Lars Bjørn Madsen mener, der en historisk baggrund for forskellene på Hornbæk og Tisvilde:

»Hornbæk er gennem tiden vokset fra et romantisk fiskerleje, set med landliggernes og senere tiders øjne, til en middelmådig provinsby og i dag et af kommunens helt store parcelhusområder, kun overgået af Espergærde og måske Aalsgaarde. Datidens sommerliv er erstattet af provinsbyens liv. Tisvilde­leje har stadig en hyggelig beliggen­hed og er indbegrebet af sommerlandet. Om vinteren er det slumrende sommerland i Tisvilde stadig så mærkbart, at man som salig Holger Drachmann heroppe kan dyrke længslen efter sol og sommer, hvilket bestemt ikke er tilfældet i provinsbyen Hornbæk. Men moden skifter, og det kan da ikke udelukkes, at Hornbæk kan blive mondæn igen. Med det kræver, at man udnytter kultur­miljøet, og det har man ikke gjort indtil nu.«

Helt fysisk er der også en forklaring på forskellighederne, mener Lars Bjørn Madsen. Tisvildeleje ligger for enden af en blind vej. Hornbæk er en gennemfartsvej.

»Det appellerer ikke på samme måde til turisterne. Det gør Tisvildeleje derimod. Hornbæk har en langt mere fascinerende kulturhistorie.«

»Her sker ikke en skid,« siger en af mændene i skyggen bag kiosken. Han har åbenbart blikket stift rettet mod dengang, byen havde fire banker, diskoteker, og der altid skete noget i weekenderne. Selv i vinterhalvåret. Han ser dog ikke gammel nok ud til at kunne huske, da Stig Lommer lavede Hornbækrevyerne, og Ib Schønberg og Leo Mathiesen holdt hof under parasollerne.

Men hvorfor tager folk fra Facebook til Helsingør Dagblad sådan på vej, når nogen bjæffer lidt negativt i retning af Hornbæk? Med overskrifter som: »Lad os blæse på snobberne fra Tisvilde«. »Hornbæk svinet til«. »Thorup-frit område«. »Flet næbbet, Emil«.

Claus Bottelet remser en masse godt op om byen og ser på Erik Helmer:

»Kan vi ikke kalde det kærlighed?«