I maj kunne nyhedsbureauet Reuters finde frem til Topdanmarks kvartalsregnskab på firmaets hjemmeside. På det tidspunkt var regnskabet ikke ude som selskabsmeddelelse. Derfor er forsikringsselskabet nu anmeldt til politiet.
”Politianmeldelserne understreger, at børsnoterede virksomheder bærer ansvaret for, at intern viden bliver offentliggjort korrekt. Virksomheder skal sikre sig, at foreløbige selskabsmeddelelser bliver holdt fortrolige, indtil dokumenterne er endelige og kan kommunikeres til markedet, så alle handler på samme vilkår,” siger Hanne Råe Larsen fra Finanstilsynets Børskontor i en pressemeddelelse.
Finanstilsynet har i samme ombæring anmeldt Danisco i en lignende sag. Da Reuters fandt Topdanmarks kvartalsregnskabet var det endnu ikke endelig godkendt.
Anmeldelsen var ventet fra forsikringsselskabets sige, skrev det i en pressemeddelelse.
"Når man frem til, at Topdanmark har overtrådt de nævnte regler, og altså en konklusion om, at kan man hackes, har man dermed overtrådt loven, indebærer det i realiteten en retstilstand, hvor børsnoterede selskaber altid vil være i risiko for ikke at overholde lovgivningen, eftersom ingen selskaber vil kunne gardere sig 100 pct. mod at blive udsat for hacking."'
I juni sagde Topdanmarks IR-chef Steffen Heegaard desuden, at det kunne sammenlignes med fysisk tyveri.
"Det svarer til at tage fortrolige papirer fra et kontor i Topdanmark og offentliggøre dem, hvis hoveddøren står åben," fortalte han dengang til RB-Børsen.