I dag har jeg fødselsdag. Tillykke til mig. Jeg bliver 42, og jeg forstår ikke helt, hvordan jeg er blevet så gammel, at jeg burde være mere end bare voksen, når jeg nu stadig bare er mig selv. Men jeg har virkelig ingen alderskrise, og jeg er ret vild med at blive så gammel. Jeg kan godt lide at leve.
Og jo, jo, nogle gange tænker jeg på, at jeg skal dø, og så er det, som om jeg ser ned i et bundløst mørke, og jeg forstår ingenting, og hvordan kan verden være her, hvis jeg ikke er her, hvordan kan det gå til og give mening, og vil jeg sætte nogle spor, og hvem vil huske mig, og smider de alle mine ting ud, og hvordan kan man egentlig forsvinde? Og det er mærkeligt, at det en dag holder op, og det er mærkeligt at se sporene på sin krop og ansigtet, der ændrer sig, og huden, der rynker, og de grå hår.