Islamforsker Tina Magaard, Aarhus Universitet, lyder yderst troværdig, når hun i Berlingske torsdag i et interview forklarer om voldens centrale placering i islam, om den tætte forbindelse mellen islam og islamisme og om ahmadiyyaerne, som er den eneste menighed, der ikke tager Koranen bogstaveligt, men læser den metaforisk, og som af stort set alle andre muslimske menigheder betragtes som frafaldne. Men netop hvis hun har ret, må hun nok regne med fortsat ansættelse på en afsides universitetsafdeling i Herning og sjældne optrædener i store, danske medier som islamforsker. For hun siger jo præcis de ting, som den politiske klasse og medieetablissementet her i landet bekæmper, som om de var et topstyret propagandasystem, der af alle kræfter forsøger at lære befolkningen, at vold og islam er som ild og vand. Og helt ærligt: Lad os forenes i det glade håb om, at Tinas seriøse forskning bare er fup og svindel. Ubehageligt for Tina, men nødvendigt for vores gode humør og integrationen.