Gennem 25 år har flygtninge- og indvandrerpolitikken været blandt de politiske emner, der har optaget os mest. Politiko.dk har taget et kig på Gallup-målinger, der siden 1990 har taget temperaturen på holdningen til udlændinge.
Flygtninge- og indvandrerpolitik er blandt de politiske emner, der optager vælgerne mest.
I en Gallup-undersøgelse fra juli sidste år indtog flygtninge- og indvandrerpolitik således en tredjeplads på listen over, hvilke politiske emner vælgerne anså for at være de vigtigste i Danmark.
Siden har flere undersøgelser vist, at udlændingetemaet har bevæget sig endog endnu højere op på listen.
Politiko.dk har kigget på en række Gallup-målinger fra de seneste 25 år, hvor folk er blevet spurgt om alt fra deres holdning til muslimske kvinders hovedbeklædning til, om indvandrere bør tilpasse sig danske normer.
I nogle spørgsmål i debatten er der et ganske klart flertal:
Eksempelvis sagde 75 pct. af de adspurgte i 1995, at immigranter skulle tilpasse sig dansk kultur.
I 2001 mente 64 pct., at indvandrere i højere grad skulle tilpasse sig danske normer og traditioner, når det blev sat over for, om det var etniske danskere, der i højere grad skulle respektere flygtninge og indvandreres kultur og normer.
Og i en tredje undersøgelse fra 2011 mente hele 92 pct., at indvandrere og efterkommere i Danmark overvejende eller helt skulle leve efter generelle danske normer.
Kun fire pct. mente, at de i overvejende grad skulle leve efter normer fra deres hjemland. Fire procent svarede »ved ikke«.
I 2011 blev befolkningen spurgt, om det var en god ide at indføre en optjeningsperiode for velfærdsydelser som lægehjælp og boligsikring.
59 pct. af danskerne mente, at der skulle være et optjeningsprincip for nye danskere, før de kunne få velfærdsydelser. Konkret var for eksempel 70 pct. for at indføre et krav om to års ophold for at opnå ret til boligsikring.
I en undersøgelse fra 2002 spurgte Gallup, om det ville ærgre de adspurgte, hvis en nydansker fik et job frem for den adspurgte og en anden dansker.
Et klart flertal på 84 pct. svarede, at de ikke ville ærgre sig ekstra, hvis nydanskeren fik jobbet. 12 procent af dem, der svarede, ville til gengæld ærgre sig.
I 2006 viste en undersøgelse med fokus på islam, at 77 pct. var nærmest eller helt uenige i udsagnet, der lød, at muslimer ikke ønsker at arbejde.
I 2010 spurgte Gallup, hvilken partileder danskerne havde mest fidus til, når det gjaldt Danmarks udlændingepolitik.
Dengang fik Dansk Folkepartis daværende formand, Pia Kjærsgaard, lige så stor opbakning som Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt. 18 procent af de adspurgte pegede på de to. Lars Løkke Rasmussen (V) fik 17 procent af stemmerne.
I bunden lå daværende K-formand Lene Espersen, som kun tre procent af danskerne pegede på.
Mens 19 procent af de adspurgte mænd pegede på Lars Løkke Rasmussen som den politiker, de havde mest tillid til, når det gjaldt udlændingepolitik, pegede kun 15 procent af kvinderne på den nuværende statsminister.
I 2013 spurgte Gallup, hvordan befolkningen ville have det, hvis deres søn eller datter blev kæreste med en, der »bekender sig til islam«, og hvordan de ville have det, hvis deres børn selv fik børn med en muslim.
38 pct. var meget negative eller negative over for, at deres søn eller datter blev kæreste med en, der bekender sig til islam.
49 pct. var meget negativt eller negativt indstillet, hvis deres søn eller datter fik børn med en, der bekender sig til islam.
I 1992 vedtog Folketinget en særlov, der gav kollektivt asyl til 321 palæstinensere.
Dengang var det ikke noget, der vandt genklang i befolkningen.
63 pct. svarede ifølge Gallup, at de var imod særloven. Kun 24 pct. svarede, at de var for loven.
Ad flere omgange har tørklædedebatten raset i den offentlige debat.
I 1999 mente et flertal af de adspurgte, at supermarkeder skulle have ret til at forbyde deres kvindelige ansatte at bære tørklæde.
Til gengæld svarede 13 pct., at de ville undgå at handle i en butik, hvis den forbød sine medarbejdere at bære hovedtørklæde.
14 pct. svarede, at de ville undgå at handle i en butik, hvis der arbejdede en muslimsk kvinde med tørklæde.
I 2008 rasede tørklædedebatten igen, da regeringen ville forbyde, at dommere kunne bære tørklæde.
Et flertal i befolkningen fandt det uetisk, at dommere bar hovedtørklæde.
Til sammenligning mente under halvdelen af de adspurgte, at det var uetisk, hvis en sygeplejerske, en læge, en skolelærer, en pædagog eller en hjemmehjælper bar hovedtørklæde.