Første gang hun tonede frem på skærmen til Dansk Melodi Grand Prix 2013, fortalte hun iført fornem hat med bred skygge historien om, hvordan hendes tipoldemor hed Dronning Victoria. Og pist væk var bagerjomfruen fra Randers, der med håret slået ud og bare tæer sang sig til 12-taller fra først Danmark og senere hele Europa.

Sangens budskab og den historie, der er bygget op omkring artisten, er mindst lige så vigtigt som selve melodien, når det gælder om at vinde Melodi Grand Prix. Og Emmelie De Forest er et stjerneeksempel på historiefortælling i vinderklasse, mener Berlingskes Melodi Grand Prix-ekspert Jonas Stenbæk Christoffersen.

»Man kan ikke vinde med en god melodi eller et vildt sceneshow alene. Det hele skal klappe, og her er især artistens historie og måden den bliver serveret på, vigtig,« siger han.

Duoen Muri & Mario, som stiller op i år, mener også, at der skal mere end en god melodi til for at vinde. Sangen og sceneshowet skal have en rød tråd, og det er vigtigt, at det hele går op i en højere enhed. For de tre er budskabet fællesskab, og det – håber de – vil komme til at gennemsyre hele deres optræden.

»Glimmer, rød løber og påklistret show er egentlig slet ikke os. Vi gør det på vores egen måde ved at være tæt på vores fans og dyrke fællesskabet sammen med publikum. Vi håber, at vi kan få den følelse helt ud i stuerne,« siger Muri.

Kærligheden i højsædet

De har deres ven Kim Bramstrup med på scenen, for de elsker Melodi Grand Prix, som de ser sammen hvert år. Faktisk var det Kim Bramstrup, der overtalte Muri & Mario til at deltage. Nogle vil måske kende ham fra reportageprogrammet »De Uperfekte« på DR3, hvor han gav et indblik i udfordringerne ved jagten på kærlighed med en OCD-diagnose.

Det er historien om venskabet, fællesskabet og ønsket om at sprede glæde og kærlighed, sangerne fortæller den danske presse i ugerne op til Grand Prix-festen. Kim Bramstrup har været ven af duoen i flere år, og han hjælper til og støtter op om projektet hele vejen til Horsens, hvor han skal være en del af deres optræden.

Han forklarer, at han håber, at kærligheden og det folkelige er i højsædet lørdag, og vennen Muri er enig.

»Vi har valgt at synge på dansk som de eneste i år, fordi det underbygger vores budskab om fællesskab og kærlighed. Der har været en tendens til, at deltagerne tænker frem mod Eurovision allerede ved Dansk Melodi Grand Prix. Vi ønsker i stedet at være i nuet og holde en mere traditionel folkefest på tværs af hele landet,« siger han.

Sceneshowet skal bruges klogt

Et eksempel på en deltager, som fik et stærkt budskab til at skinne igennem i både sang og sceneshow, er den skæggede dame Conchita Wurst, som vandt Eurovision 2014 med sangen »Rise Like a Phoenix«, mener både Jonas Stenbæk Christoffersen og formanden for den danske Melodi Grand Prix fanklub Johann Sørensen.

»Hvis man vil vinde Eurovision, så er det ikke nok med en god sang. Man skal have en helt fortælling med sig. Det er et must. Conchita Wurst havde heller ikke en speciel god sang. Hun havde en stærk fortælling og førte nærmest en kampagne op til showet med budskabet om, at alle skal accepteres for dem, de er,« siger Johann Sørensen.

I starten af 00erne så han en tendens til flere happenings på scenen med klovne, sørøvere og bedstemødre. Her gjaldt det om at få så meget opmærksomhed som muligt med blikfang i front. Det gav point i starten, fordi det var nyt og spændende, men de seneste år har trenden været en anden, mener Johann Sørensen.

»I dag skal man bruge sceneshowet meget mere klogt. Sverige vandt sidste år, fordi sceneshowet var med til at underbygge sangen og budskabet. Sverige er fantastisk gode til at fortælle historier og få sangens budskab kommunikeret ud gennem sceneshowet,« siger han.

Da Danmarks Radio op til Eurovision 2013 så sig nødsaget til at få en slægtsforsker til at kigge Emmelie De Forests stamtræ efter i sømmene, opdagede man, at Emmelies slægtskab med Dronning Victoria ikke kunne verificeres, og aviserne fik noget nyt at skrive om.

Historien blev pillet ud af Eurovision-finalen, på trods af at den allerede var ude i den internationale presse, men selv om Emmelie De Forest muligvis ikke har blåt blod i årene, blev hun alligevel hele Danmarks Grand Prix-prinsesse.