Til grin

At blive udsat for en klassisk, politisk opposition eller det, der er værre – voldelige aktioner, rettet mod styret – findes der velprøvede midler imod, af mere eller mindre legitim art. At blive gjort til grin af tre unge kvinder fra et punkband, der kalder sig Pussy Riot, og som brugte alteret i Moskvas vigtigste katedral til at foranstalte en happening, rettet mod styret i Kreml, er straks meget sværere at håndtere. Uden at blive til grin. At kvinderne i går blev idømt hver to års ubetinget, fængsel er derimod ikke noget at grine ad.

Kvinderne ville vise deres modvilje mod, at den russiske patriark åbent støttede Putin i præsidentvalgkampagnen. I kirken sang de en satirisk sang, hvor de bad jomfru Maria om at fjerne den siddende præsident fra Kreml, og aktionen kan man alt efter temperament kalde både dybt smagløs og krænkende mod Ruslands mange troende eller vildt original, men næppe alvorligt kriminel. Anklagerne lød ikke desto mindre på »hooliganisme, motiveret af religiøst had«, ligesom kvinderne, stadig ifølge den officielle anklage, gjorde sig skyldige i at fornærme den russisk-ortodokse kirke. Kvinderne ville desuden, blev det hævdet, være til fare for samfundet, hvis de blev sat på fri fod.

Tilsammen er der tale om anklager, der siger mere om anklagernes ønske om at tækkes den krænkede præsident end om de anklagedes konkrete handlinger, der vel i mere veludviklede demokratiske lande ville være blevet tacklet til en bødestraf eller mødt med et skuldertræk.

Intet tyder i øvrigt på, at processen i sig selv har været retfærdig. De anklagede har ikke frit kunnet påberåbe sig de vidner, de ønsker, advokaterne er blevet hæmmet i deres arbejde, og op til domsafsigelsen har der været mængder af udtalelser fra politikere og fra den russisk-ortodokse kirke i de anklagedes disfavør.

Alt har således på forhånd peget i retning af en dom, og det har mængder af udenlandske sympatitilkendegivelser, også fra internationale stjerner som Björk, Madonna og eks-beatlen Sir Paul McCartney ikke kunnet ændre på. Til gengæld kan man glæde sig over, at hele processen er blevet til en global mediebegivenhed, der har ført til protester over hele verden og har gjort den konkrete sag til meget mere end en konkret sag. Nemlig til et symbol på tilstandene i Putins Rusland og på den liberale opposition mod samme. Dagens dom mod de tre russiske kvinder er i bund og grund en dom mod tre russiske borgere, der brugte deres ytringsfrihed til at genere præsidenten og argumentere for et legitimt politisk standpunkt. De gjorde de ved på alternativ vis at anfægte hans autoritet, og dommen statuerer et eksempel. Spørgsmålet er, om den ikke ender som et politisk selvmål.