Ordet »familievirksomhed« leder manges tanker hen på solide, gamle jyske virksomheder som Danfoss, Grundfos, Jysk, Ecco og Lego, men nu er det også lykkedes Lennart Lajboschitz fra Amager at få en sand familievirksomhed til at hitte.
Den 53-årige grossistsøn fortalte i denne uge, at han har solgt 70 pct. af Tiger-butikkerne til kapitalfonden EQT for et hemmeligt beløb, som anslås til at være i omegnen af én mia. kroner. Der er ikke tale om en solopræstation, men om at familien, venner og bekendte har troet på ideen om at forvandle, hvad nogle lidt nedladende har kaldt en »skrammelbutik« til en storsælgende kæde bestående af 172 butikker i dag i 17 lande.
Lennart Lajboschitz fortsætter som adm. direktør efter EQTs indtog, og familiemedlemmerne kommer også til at give et nap med, som de altid har gjort. Sønnen Simon sørger for, at indkøb og konceptet i butikken i Japan er på sin plads, datteren Rebecca med base i London designer varer til Tiger-butikkerne. Hustruen Susanne har været med helt fra begyndelsen i virksomheden, og hjemme omkring køkkenbordet inddrages de to mindste børn også i virksomhedens udvikling.
Et af væksteventyrets tidlige kapitler begynder en varm sommerdag i 1995. Telefonen ringer, mens Susanne og Lennart Lajboschitz er på ferie med børnene på Bornholm. På det tidspunkt har de åbnet en enkelt butik på Islands Brygge i København, efter at de i nogle år har kørt landet rundt for at sælge paraplyer, smykker og andet nips på kræmmermarkeder. Men efterhånden havde lageret på Islands brygge udviklet sig til det, der lignede en butik, og Lennarts lillebrors kæreste Anette ville gerne passe den i løbet af sommeren.
»Hvad skal jeg tage for varerne?«
»Det er nok for svært at huske alle de forskellige priser, så tag bare en tier pr. vare.«
36 butikker på tre år
Cirka sådan lød ordvekslingen i telefonen, og da sommeren var slut, var mange af varerne solgt, og Lennart Lajboschitz fik en fornemmelse af, at et stærkt koncept var født.
Tierkonceptet lød i den dengang otteårige Rebeccas ører som en »tiger«, og hun var begejstret over, at hendes forældres virksomhed, som allerede hed Zebra, nu havde fået en »Tiger«. Og sådan blev det. I maj 1996 var Lennart Lajboschitz klar med en forretningsplan, og af den fremgik, at der inden for tre år skulle åbnes 36 butikker. Tre år senere var der 40 butikker.
Siden har Lennart Lajboschitz været sikker på, at det betaler sig at være visionær, og derfor kommer det heller ikke det fjerneste bag på ham, at Tiger-kæden når at runde butik nummer 194, når 2012 afsluttes. Han har travlt, men det er ikke for meget, slår Lennart Lajboschitz fast. Inden jul har han formentlig besøgt både Japan, Grækenland, Italien, Finland, England, Norge og Sverige for at åbne eller tilse nyåbnede butikker.
Om et år eller to vil han formentlig forlade posten som adm. direktør for at hellige mere af sin tid til udvikling og mindre til drift.
Hans flid og forretningsforståelse kan spores langt tilbage på stamtræet. Hans farmor og farfar indvandrede fra Polen og Letland til Danmark i 1910 uden mange penge på lommen, men de vævede og syede for at skaffe til dagen og vejen. Hans far flygtede under Anden Verdenskrig til Sverige, men kom tilbage igen i 1947 med Lennarts mor, og Lennart Lajboschitz husker, hvordan familiens grossist- og importvirksomhed med alt fra asparges til trykknapper var samtaleemnet de fleste aftener ved middagsbordet.
Fast inventar på Roskilde Festival
Det er også forretning, der diskuteres rundt om familien Lajboschitz’ spisebord i dag, og familien har ingen planer om at slippe Tiger-butikkerne, blot fordi der er kommet nye ejere til. Det handler ikke om at score kassen og trække sig tilbage, for købmandsskab er blevet en livsstil for den seks mand store familie.
Skulle man ikke være heldig at møde dem i en af Danmarks 60 Tiger-butikker, er der hvert år en chance i sommerferien. Her har familien i fire år været fast inventar bag en kræmmerbod på Roskilde Festival, og den nystartede familietradition har de tænkt sig at holde fast i.