Den udrensning, der i øjeblikket finder sted blandt de af Socialdemokratiets folketingsmedlemmer, som er kritiske over for partiets udlændingepolitik, er et gigantisk selvmål af rang.

Først blev Mette Gjerskov fyret som udviklingsordfører, fordi hun ikke støtter et burkaforbud. Senest er Yildiz Akdogan blevet nakket, fordi hun er imod Socialdemokratiets afvisning af kvoteflygtninge. Partiet har netop frataget Akdogan hendes eneste ordførerskab på psykiatriområdet.