Med en turban om hovedet sidder journalisten i mørket kun oplyst af det violette skær fra krystalkuglen. Øjnene fanger et glimt af fremtiden og vupti! Dagens forsidehistorie er i hus.
Sådan ser det lettere karikerede scenarie ud, hvis vi lytter til Socialdemokratiets Benny Engelbrecht.
Han mener nemlig, at politisk journalistisk er ved at udvikle sig til »spådomsjournalistik« sammenlignet med den tidligere dækning af det lovgivende arbejde på Christiansborg. Det er skadeligt for demokratiet, for spådomsjournalistikken efterlader ikke plads til de dygtige – men ukendte – politiske håndværkere, som til sidst ikke bliver valgt, siger Benny Engelbrecht:
»Vi efterlyser, at journalisterne bruger mere tid på at fortælle om det, der er indholdet i det politiske arbejde på Christiansborg.«
Sammen med sin bror, journalist Flemming Sørensen, har Benny Engelbrecht skrevet bogen »De politiske håndværkere«, der sætter fokus på det politiske arbejde på Christiansborg og desuden kaster et kritisk blik på mediedækningen.
»Der skal laves noget mere regulær refererende journalistik fra folketingssalen. Vores analyse i bogen er, at den politiske dækning er gået fra at have været mere refererende til i dag at være et spørgsmål om at lave spådomsjournalistik,« siger Benny Engelbrecht.
For at forklare, hvad denne spådomsjournalistik egentlig er, henviser Benny Engelbrecht til en sammenligning, som brødrene har lavet som forarbejde til bogen.
Her undersøgte de Politikens dækning af Folketingets åbningsdebat i henholdsvis 1986, da daværende statsminister Poul Schlüter (K) lancerede kartoffelkuren, og åbningsdebatten i 2016, da Lars Løkke Rasmussen var statsminister.
Ifølge Benny Engelbrecht skrev avisen generelt langt færre historier om debatten i 2016 sammenlignet med 1986, ligesom forsidehistorien i 2016 var en analyse af, hvad der ville ske i løbet af folketingssamlingen.
»Det ville være helt utænkeligt i 1986, at en forsidehistorie på et nationalt dagblad havde været en analyse, mens den refererende journalistik om, hvad der blev sagt til åbningsdebatten, blev stærkt nedtonet,« siger Benny Engelbrecht.
Der er forskel på journalistik og analyser og kommentarer. Blander I de ting sammen, når I taler om spådomsjournalistik?
»Nej, så skal du i virkeligheden snakke med journalisterne, som skriver analyserne. Det er der, hvor tingene begynder at glide sammen. Hvis man laver en nyhedsanalyse og placerer den på forsiden af en avis som en hovedartikel, går man fra at have en journalistisk tilgang – som alene går på en refererende journalistik – til at være en mere spådomsagtig journalistik. Analyser er ikke irrelevante, men vi kan se, at de fylder mere.«
Hvis analyser ikke er irrelevante, hvad er så problemet?
»At journalister i højere grad glemmer alt det, som også foregår på Christiansborg, nemlig det lovgivende arbejde i dagligdagen,« siger Benny Engelbrecht:
»Risikoen er, at en politisk håndværker, der ikke er kendt af den brede befolkning, men som er vigtig for at holde det demokratiske system sammen, ikke bliver genvalgt. Simpelthen fordi medierne udelukkende dækker de sager, hvor proces og konflikt er i højsæde.«
Han nævner som eksempel Karen Klint fra Socialdemokratiet, som i dag er kirke- og Etisk Råd-ordfører.
»En almindelig dansker har ikke nogen anelse om, hvem hun er. Hun har siddet i Folketinget i over 20 år, og hun er en utroligt vigtig brik i det hjul, der drejer på Christiansborg,« siger Benny Engelbrecht, før han understreger:
»Lige så mange fingre peger den anden vej mod mig og mine kollegaer. Vi politikere skal huske, at vi ikke altid skal være klar med den friske og hurtige kommentar. I stedet skal vi også gøre plads til de mindre kendte politikere, som virkelig ved noget om en given sag.«
Du nævner de to åbningsdebatter i 1986 og 2016 og argumenterer for, at det er journalistikken, der har ændret sig. Et andet synspunkt kan være, at der er mindre indhold i det, der bliver sagt i salen i dag, og at politikerne ikke længere melder klart ud om, hvad de vil?
»Der er stadig masser af indhold i politik. Men noget indhold kan være kedeligt, hvis et nyhedskriterium i dag skal være konflikt. Langt størstedelen af det lovgivende arbejde bliver vedtaget i enighed og bliver derfor ikke refereret, selv om det er lige så relevant for borgeren.«
Du kalder det »spådomsjournalistik«. Et andet synspunkt kunne være, at det er en hjælpende hånd til læseren, der ikke kan gennemskue spillet på Christiansborg?
»Men så vender vi tilbage til det, der er udgangspunktet. Vi er enige i, at man skal dække proces. Det fylder rigtigt meget, og det har betydning. Medierne må bare ikke glemme, at politik er mere end proces. Det indholdsmæssige har i dag en tendens til at blive overset,« siger Benny Engelbrecht:
»Så ender vi der, hvor vi politikere bliver sjuskede og ikke stiller de rigtige spørgsmål i salen og bare japper tingene af, for det bliver alligevel aldrig dækket. Det bliver altødelæggende for demokratiet.«
Handler det grundlæggende om, at I politikere er trætte af journalisters kritiske spørgsmål og egentlig gerne så, at vi bare refererede det, I sagde i salen, og så ikke hørte mere til os?
»Der kommer vi aldrig hen. Det har jeg virkelig svært ved at forestille mig. Proces er også vigtigt og har altid været en del af dækningen. Det fylder blot for meget i dag.«
Kan du pege på en sag i Folketinget, der ikke er belyst tilstrækkeligt, fordi journalister har fokus på proces, og ikke hvad der sker i folketingssalen?
»Et lovforslag, jeg selv fremsatte, da jeg trådte ind i Folketinget, handlede om at hæve bødestraffen markant for at kaste affald i naturen. Efterfølgende måtte jeg konstatere, at det ikke rigtigt gjorde nogen forskel, fordi der ikke var nogen i den brede befolkning, der havde opdaget, at vi hævede bøden. Ligesom der ikke var sat en kontrolenhed ind. Det viste, at det ikke battede noget at indføre lovgivning, hvis det ikke blev dækket af medierne.«
Årsagen til, at det ikke battede, kan vel også være, at politiet ikke har haft ressourcer til at prioritere jagt på skovsvin?
»Så skal journalistikken netop stille de kritiske spørgsmål til vedtagelsen af højere bødestraf og undersøge, om det kan håndhæves.«
Omvendt kan det blive lidt svært for journaliststanden at referere samtlige citater fra salen?
»Det skal journalister bestemt heller ikke. Det handler blot om balancen, hvor vi efterlyser, at der bliver refereret mere og spået mindre.«