Tidligere DR-generaldirektør: Vi vil alle miste noget med et mindre DR, men andre kan dække hullerne

I forbindelse med den rygtede 20 procents besparelse på DRs budget og omlægningen fra licensfinansiering til skattefinansiering bliver der sagt og skrevet meget, men ikke altid med udgangspunkt i fakta.

• Selv om danskernes brug af DR falder år for år, bruger 95 procent af befolkningen ugentlig DRs tilbud. Ingen anden medievirksomhed er i nærheden af DRs dækning. Endvidere vurderes DRs nyhedstilbud som klart de mest troværdige i disse fake news- og clickbait-tider.

• Et pænt flertal af befolkningen vil gerne betale for DR, og den foreslåede skattefinansiering af public service er med dens mere retfærdige »prissætning« i forhold til de økonomisk dårligt stillede den mest foretrukne model.

• Som følge af budgetoverskridelsen på DR Byen (og en generel dårlig økonomistyring gennem mange år) gennemførte DR i 2007 en årlig besparelse på 300 millioner kr., hvilket bl.a. resulterede i en nedlæggelse af 520 stillinger ud af 3.600.

• I perioden 2005 – 2010 blev antallet af stillinger i DR reduceret fra ca. 3.700 til ca. 3.000. Tallet er siden 2010 øget til ca. 3.200 stillinger i dag. I perioden 2005 – 2010 blev antallet af chefstillinger desuden reduceret fra 265 til 140. Med en chef-til-medarbejder-ratio på ca. én chef per 20 medarbejdere er DR således ikke specielt »chef-tung«.

• Som følge af en markant produktivitetsstigning i DR siden 2005 – forankret i DR Byens strømlinede produktionsforhold, forbedrede arbejdsprocesser og en enklere organisationsstruktur – har DR lanceret fire nye TV-kanaler (DR K, Ramasjang, Ultra samt DR3), et væld af digitale radiokanaler samt en række online-tilbud. Samtidig vurderes kvaliteten af DRs programmer generelt højt af brugerne i de årlige brugermålinger.

• En besparelse på 20 procent vil betyde nedlæggelse af mere end 1.000 stillinger og en lukning af en række kanaler og tilbud. En besparelse på kr. 750 millioner kr. vil sandsynligvis resultere i lukning af DR3, P3, DR Ultra samt meget væsentlige besparelser på DR1, DR2, P1 og P4. For P4s vedkommende vil der nok blive skåret kraftigt i det regionale indhold, som produceres i de ti regionale afdelinger. De mindre nichekanaler og tilbud vil naturligvis også blive gennemgået med en tættekam, men der er ikke mange kroner at hente her.

• Danske dagblade har gennem mange år ført en lobbyindsats for at reducere DRs størrelse ud fra den hypotese, at DRs tilstedeværelse udhuler dagbladenes indtægtsgrundlag væsentligt. Med de varslede nedskæringer i DRs budget bliver det »sandhedens time« for dagbladene, som sandsynligvis ender med at erfare, at deres hypotese om DR har været forkert, og at det, som de faktiske tal har vist gennem de seneste ti år, er Google og Facebook, der har slået dem stort i kampen om annoncekronerne og brugernes tid.

• Vinderne bliver derimod især statens andet mediekonglomerat, TV 2, samt Viasat, Discovery, Netflix og HBO.

Paradigmeskift i bestyrelsen

• DRs evindelige påstande om, at kun de udbyder sand »public service«, er brugerne ikke enige i. Andre aktører såsom TV 2, 24/7, Discovery, Viasat, dagbladene, Netflix, HBO etc. udbyder masser af indhold, der i høj grad kan karakteriseres som »public service«. Det er i den forbindelse tankevækkende, at det er HBO Nordic, som med støtte fra Public Service Puljen barsler med en serie baseret på Martin Andersen Nexøs monumentale værk »Pelle Erobreren« om fødslen af »den danske arbejdsmarkedsmodel«. Public Service Puljen har i den grad bevist sin berettigelse og bliver sikkert øget væsentligt i forbindelse med Medieforliget.

• DR vil fortsat bestå på trods af en besparelse på 20 procent, men det vil blive i en markant anderledes udgave. De fleste danskere vil givetvis komme til at savne noget, og DRs bestyrelse, ledelse og dygtige medarbejdere vil blive tvunget til at genopfinde virksomheden og prioritere og fokusere meget skarpere på »det nye« DRs kanal og programudbud.

• Det bliver en meget, meget hård og kompliceret proces at tilpasse DR til en markant reduceret økonomi, og ledelsesmæssigt vil den nye virkelighed stille endnu højere krav til DR. I den forbindelse bør det kommende medieforlig medføre et paradigmeskift i relation til sammensætningen af DRs bestyrelse. Ledelseskraften i enhver organisation starter i toppen, og den kommende bestyrelse i DR bør sammensættes med udgangspunkt i en detaljeret kompetenceprofil. DR er en virksomhed med et milliardbudget og flere tusind medarbejdere, og bestyrelsen bør sammensættes med udgangspunkt i kompetencer i relation til at lede en sådan medie- og kulturvirksomhed – og ikke baseret på vennetjenester og politiske tilhørsforhold.

• Med et »nyt«, mindre DR vil der opstå en række »huller i markedet«, men disse huller vil blive dækket af de mange andre dygtige aktører på det danske mediemarked – og Danmark vil fortsat bestå.