Med forårets spiren kommer lysten til at slippe vinterens mørke og indadvendthed og dermed kommer trangen – eller nødvendigheden af – at gøre forårsrent fra gulv til loft.

Først og fremmest skal der ryddes op og ryddes ud. Hvad har du brug for, hvad er du glad for, og hvad kan du skille dig af med?

Sortér det hele, og kør det, du ikke mere har brug for, på genbrugspladsen eller i genbrugsbutikken.

Og så er det ellers i gang med kost og spand. Men ikke i en hvilken som helst version, for hvorfor ikke gøre arbejdet lettere og lækrere med pæne redskaber i god kvalitet?

Der er nok at vælge imellem, og særligt for de ting, du bruger dagligt, og som står fremme, gælder det, at det er værd at investere: karklude, viskestykker, opvaskemiddel, opvaskebørste. Men også håndkosten hives især i børnefamilierne frem hele tiden, så du kan lige så godt vælge en i høj kvalitet og godt design med det samme, ligesom du én gang for alle bør anskaffe dig en skabsbørste, der kan komme ind i kroge og sprækker, så dit hjem faktisk bliver rigtig rent alle steder.

God fornøjelse. Og husk, at du med en room spray hurtigt kan få den friske fornemmelse, også et par dage efter rengøringen.

Se herunder nogle bud på fine redskaber til forårsrengøringen:

 

Forhandlere: