Det er blevet tirsdag, der er to dage til folkeafstemningen om retsforbeholdet, og her får du dit overblik over dagens politiske historier.

Vi begynder på Politikens forside.

Her åbner Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, nemlig en dør på klem for DF i regering. Det gør han i tilfælde af, at det på torsdag ender med et nej i afstemningen om Danmarks retsforbehold.

{embedded type="node/" id="ynodes_carousel"}

»Hvis det lykkes at få regeringen ind på den europapolitik, som vi snakkede med Lars Løkke Rasmussen om i valgkampen, er det klart, at så er der nogle hurdler, som bliver ryddet af vejen,« siger han til avisen.

Med sin udmelding henviser DF-formanden til en af helt de store knaster, som har blokeret for, at Dansk Folkeparti skulle kunne indgå i en regering med Venstre, nemlig Danmarks forhold til EU.

En lettere vej til DF i regering eller?

Thulesen Dahl forklarer til avisen, at han ikke lige nu ser tegn på en kursændring hos Venstre, men i tilfælde af et nej eller en delt befolkning på torsdag, så er det hans håb, at statsminister Lars Løkke Rasmussen kommer nej-partiernes skepsis i møde.

»Hvis han gør det, er det klart, at så vil det lette vejen for, at Dansk Folkeparti på et eller andet tidspunkt vil kunne gå med i et regeringssamarbejde,« siger han til Politiken.

Paradoksalt nok smækker selv samme Thuelsen Dahl selv samme dør i i et interview med TV 2, som blev offentliggjort sent mandag aften.

Politikens historie blev offentliggjort 22.30 på nettet, men på TV 2s hjemmeside hed det klokken 23:58, altså en time og 28 minutter senere:

»Jeg synes, det er en vild historie. Vi er ikke på vej i regering, og det er heller ikke sådan, at hvis det bliver et nej torsdag, så går Dansk Folkeparti i regering,« siger han. Læs mere her.

Det har ikke været muligt for avisen at få en kommentar fra Løkke eller udenrigsminister Kristian Jensen til Thulesen Dahls udmelding, men Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, forklarer, at han har svært ved at se, hvad torsdagens afstemning har med muligheder for en kommende regering at gøre.

»Vi stemmer ikke om, hvem der skal danne regering. Vi stemmer ikke om, hvad vi synes om EU,« siger han. Læs hele historien hos Politiken her.

Et nej betyder flere asylansøgere

Vi bliver i EU-sporet, men springer videre til DR.

Her påpeger fire førende EU-eksperter, at Danmark kan blive endestation for asylansøgere, hvis folkeafstemningen ender med et nej.

Et nej betyder nemlig, at man åbner døren for, at vi herhjemme mister retten til at kunne sende asylansøgere tilbage til et andet EU-land i tilfælde af, at de bliver registreret her først.

»Konsekvensen kan helt konkret blive, at vi ikke længere kan tilbagesende asylansøgere til et andet EU-land som Grækenland, Italien eller Tyskland. Vi skal i stedet behandle deres asylansøgning selv,« siger Louise Halleskov Storgaard, der forsker i EU-ret ved Aarhus Universitet, til DR.

Og det kan altså betyde, at flere asylansøgere ender i Danmark, vurderer eksperterne.

»Hvis der fortsætter med at komme ligeså mange asylansøgere til Danmark, men vi mister muligheden for at sende nogen ud, vil der selvfølgelig komme flere,« forklarer Henning Bang Fuglsang Sørensen,« der forsker i retsforbeholdet ved Syddansk Universitet.

Læs hele den historie her.

Skepsis i fuldt flor

En Megafon-måling, som blev offentliggjort i går, viste, at 40 procent af danskerne, som situationen er lige nu, vil stemme nej, mens 35 procent vil stemme ja.

Udfaldet af afstemningen skal derfor måske findes, når de sidste 25 procent, tvivlerne, sætter deres kryds. Og det er potentielt skidt nyt for ja-siden, siger Derek Beach, EU-forsker og ekspert i folkeafstemninger ved Aarhus Universitet, i dag til Berlingske.

»60 procent af tvivlerne er borgerlige EU-skeptiske vælgere. De har været i tvivl, men nu har de fået information nok til at kunne koble deres skeptiske EU-holdning til det, de skal stemme. Og det ser ud til, at de rykker fra i tvivl til et nej. Den borgerlige EU-skepsis er i fuldt flor, og hvis folkeafstemningen ender med et nej, bliver det sandsynligvis på grund af netop dem.«

Hele den historie her.

Nej i København og ja i Bruxelles

På Jyllands-Postens forside ser man i dag nærmere på de retsakter, som også er en del af den kommende folkeafstemning.

Da ja-partierne i marts præsenterede den pakke, som danskerne skal stemme ja eller nej til, blev 22 EU-love - kaldet retsakter - valgt til, mens 10 andre blev valgt fra. Det drejer sig om akter om bl.a. offerhjælp og tolkebistand.

Men ifølge en opgørelse fra dataanalysefirmaet Buhl & Rasmussen har ja-partierne i vidt omfang stemt for de selv samme akter, da disse blev vedtaget i EU-Parlamentet. Opgørelsen viser, at Venstre og de Konservative har stemt for samtlige 10, mens Socialdemokraterne har stemt for de ni og SF for de otte.

»Det er paradoksalt, at man i Danmark prøver at give en garanti for at ville stå uden for nogle områder og så i Bruxelles gør det modsatte. Det gør det endnu sværere at tro på deres politiske garantier,« siger Morten Messerschmidt (DF) til avisen.

Læs hele historien samt Venstres forklaring her.

Fire historier fra i dag, som du også bør læse.

1: Både Jyllands-Posten og Berlingske har dag interview med den 66-årig midtjyde Søren Toft-Jensen, som af egen lomme har betalt en stor kampagne, der opfordrer til at stemme nej.

Artiklen forsætter under billedet

2: Med over fire mio. kr. er Dansk Folkeparti uden sammenligning det nej-parti, der bruger flest penge på folkeafstemningen. Den historie får du hos Jyllands-Posten.

3: Der er en faktuel fejl i Folkebevægelsen mod EUs nej-kampagne frem mod folkeafstemningen om retsforbeholdet. Det får partiet til at trække dele af dets annoncemateriale tilbage. Den historie kan du læse mere om hos Politiko.dk her.

4: Kommuner har så svært at finde midlertidige boliger til de mange flygtninge, at de må indlogere dem på hoteller. Nogle steder i flere måneder. Læs mere hos Berlingske.

Dagens citat

»Vores plads i Europol betyder rigtig meget for norsk politi. Men politiet i medlemslande har en bredere tilgang til information og deltagelse i Europols virksomhed, end et ikke-medlemsland har.«

Afdelingsdirektøren for politiafdelingen i det norske justitsministerium, Tom Brunsell, siger til Ritzau, at han ser det som en ulempe for Norge at være tilknyttet Europol på en samarbejdsaftale. Mere om den historie her.

Det sker i dag

Det er sidste frist for at brevstemme til folkeafstemningen om det danske retsforbehold.