Det begyndte som en beskeden og helt legal vennetjeneste.

En skriftlig erklæring, der objektivt set ikke var det papir værd, den var skrevet på.

Men den såkaldte hensigtserklæring om, at pensionsselskabet PFA var interesseret i den tidligere byggematador Kurt Thorsens spanske bygge-projekt, viste sig at blive det første forsigtige skridt mod katastrofen for Rasmus Trads.

Det var første gang, at den tidligere direktør i PFA Byg involverede PFAs navn i Kurt Thorsens eventyr.

Den beskedne og helt legale vennetjeneste førte de næste knap to år til 13 falske PFA-garantier til en samlet værdi af op mod 3,7 milliarder kroner. En vennetjeneste, der resulterede i en af danmarkshistoriens største erhvervsskandaler og domme på henholdsvis seks og fem års fængsel til Kurt Thorsen og Rasmus Trads i Københavns Byret.

Godt et år efter dommen i byretten begynder ankesagen mod Thorsen og Trads tirsdag den 31. juli.

Mens Rasmus Trads på et tidligt tidspunkt under sagens opklaring erkendte at have været pennefører på de falske garantier, så har Kurt Thorsen både før, under og efter byretssagen hidtil fastholdt, at han intet kendte til Trads' mange underskrifter. Igen og igen har Thorsen forklaret, at han så Trads som kronprinsen i PFA og derfor troede, at han handlede på vegne af sin topledelse med André Lublin i spidsen.

Selve sagen i Københavns Byret led under mangel på konkrete beviser mod Kurt Thorsen. Der var ingen, der havde set ham og Trads i færd med at forfalske dokumenter og underskrifter. Men en gennemgang af mobiltelefonsamtaler samt afhøring af talrige vidner gennemhullede Thorsens forsvar og forklaringer, og byretten fandt efter 36 dages retsmøder, at Kurt Thorsen var hovedmanden bag det store svindeleventyr.

Årtiets løgn

Mens retssagen for Rasmus Trads derfor igen alene handler om, hvor mange år han skal tilbringe bag tremmer, vil ankesagens omdrejningspunkt og helt centrale spørgsmål ligesom i Københavns Byret blive, om Thorsen kendte til falsknerierne.

At finde sandheden, om Thorsen i virkeligheden var selve arkitekten bag årtiets løgn i dansk erhvervsliv, eller om han blev bedraget af sin gamle ven, Niels Rasmus Trads Rasmussen.

Politiet og anklagemyndigheden har aldrig været i tvivl om, at Thorsen var hjernen bag svindelnummeret, og sagens nye anklager, advokat Henrik Steen Andersen, vil med nye og gamle oplysninger forsøge at pille Thorsens forklaringer fra hinanden.

Ankesagens handling vil på mange punkter ligne forestillingen i byretten med Thorsen i den dominerende hovedrolle.

Alligevel kan den ny opsætning af PFA-sagen på den nye scene i landsretten indeholde en række overraskelser.

Den spektakulære rettergang på trappen uden for byretten mellem Trads og Thorsen kan gentage sig og tilføre hele sagen nye kapitler, som det var tilfældet sidste år.

Prominente vidner

Den lange række af prominente vidner kan med en enkelt bisætning få sagens bedømmelse til at ændre sig. Som det var tilfældet, da virksomhedsmægler Per Lohmann Rasmussen i byretten smed en tikkende bombe under PFA-chef André Lublin ved at nævne, at to topfolk i finansieringsselskabet Gefion på et tidligt tidspunkt fik kendskab til underskrevne PFA-garantier. Eller da Thorsens egen tidligere advokat Robert Koch-Nielsen leverede et overraskende belastende vidneudsagn mod sin forhenværende klient.

Udover Koch-Nielsen og Lohmann Rasmussen vil rækken af prominente personer i vidneskranken i Østre Landsret blandt andre tælle tidligere statsminister Poul Schlüter, Thorsens tidligere direktør Anna Thygesen, PFA-direktør Andrè Lublin, rigmand Finn Harald Simonsen samt direktør for Københavns Fondsbørs, Hans-Ole Jochumsen.

Nye oplysninger

Endelig - og vigtigst af alt - så ankommer både forsvarer og anklager til landsretten med nye oplysninger. Både Thorsens forsvarer Ebbe Mogensen samt anklager Henrik Steen Andersen vil indkalde nye vidner. Dertil kommer, at anklagemyndigheden har fået fat i yderligere teknisk materiale, der belaster Thorsen.

Ankesagen vil desuden igen blive historien om den i alle henseender særegne byggematador fra Århus, Kurt Thorsen, der så indædt ønskede et comeback i dansk erhvervsliv efter sit kollaps i begyndelsen af 1990erne.

Kurt Thorsen skulle derfor bruge de mange falske garantier og fuldmagter fra PFA-koncernen til at realisere sin drøm om et forretningsmæssigt comeback. Drømmen gik ud på at danne Nordens største børsnoterede ejendomsselskab og at bygge luksuslejligheder i Spanien til rige pensionister.

For at få drømmen om det større børsnoterede ejendomsselskab til at blive virkelighed, havde Thorsen brug for den pengetank, der var i det danske selskab CVI International. Til overtagelsen af selskabet brugte Thorsen falske garantier over for sin ven, mangemillionæren og udlandsdanskeren Finn Harald Simonsen, som lånte ham 180 mio. kr.

En anden af byggestenene i ejendomsprojektet var Ejendomsselskabet Norden. Thorsen købte omkring en tredjedel af aktierne i Norden af Forsikringsselskabet Codan med en udbetaling på 40 mio. kroner, da Thorsen ikke kunne lægge hele betalingen for aktierne på i alt 758 mio.

Tredje grundsten i det store ejendomsprojekt var Finansieringsselskabet Gefion, hvor Thorsen havde planer om at købe en bestemmende aktiepost i selskabet af den norske rigmand Kjell Inge Røkke.

Det spanske projekt

I forbindelse med det spanske projekt havde Thorsen brug for et tilsagn fra en dansk investor om, at man var interesserede i projektet. Uden et sådant tilsagn ville det være overordentligt vanskeligt at få lån hos banker.

Og det var da også på falske garantier, at Kurt Thorsen blev lukket ind i varmen hos den spanske bank Banco Bilbao Vizcaya, BBV, der på falske garantier på over 900 mio. kr. nåede at give Thorsen lån på henholdsvis 36 mio. kr. og 149 mio. kr.

Endelig havde Kurt Thorsen ikke lagt sine byggeplaner i Danmark på hylden. Han forsøgte at overtage en grund ved Københavns Havn, Nokken, hvor han ville bygge hotel og luksuslejligheder. For at få fat i grunden blev Sparbank Vest i Skive talt ind i folden og ydede en kredit på over 50 mio. kr.

Men alle Kurt Thorsens planer og drømme faldt som bekendt til jorden, da der blev gravet i, hvordan den gældsplagede Thorsen pludselig kunne stampe flere hundrede mio. kr. op af jorden til sine projekter.

Kendetegnende for hele sagens opklaring er, at det i første omgang har været journalister fremfor finansverdenens direktører, advokater og bestyrelsesmedlemmer, der stillede Thorsen de kritiske spørgsmål og fik korthuset til at falde sammen.

Det afgørende knæk kom den 6. januar 1999, da Thorsen på TV fortalte, at der ikke var danske penge involveret i de omfattende opkøb af aktier i ejendomsselskabet Norden og finansieringsselskabet Gefion.

Det var en oplysning, som Koch-Nielsens daværende partner, advokat Jørgen Grønborg ikke kunne få til at stemme overens med de oplysninger, han havde fået om sagen. Knap to uger senere gik han over til sin genbo, Fondsbørsens bestyrelsesformand Hans Ejvind Hansen, med sin viden - og blot få dage efter blev hele svindelaffæren rullet op for åbent tæppe.