Det er ikke engang tre måneder siden, at Helle Thorning-Schmidt (S) forsøgte at genvinde statsministerposten med en stram udlændingepolitik. Det var på hendes vagt, at man havde gennemført de første stramninger af udlændingepolitikken i 12 år, lød pointen, som blev gentaget igen og igen med bestemthed i stemmen.

Det var som bekendt ikke nok til at beholde regeringsmagten, men det er tilsyneladende helt i tråd med at blive Danmarks kandidat til at skulle stå i spidsen for verdenssamfundets hjælp til mennesker på flugt.

I hvert fald præsenterede statsminis­ter Lars Løkke Rasmussen (V) i går Helle Thorning-Schmidt som Danmarks officielle kandidat til posten som FNs flygtningehøjkommissær, da de for første gang efter valget stod side om side i statsministeriets spejlsal.

Både Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen understregede gentagne gange, at Danmark har en lang og stolt tradition for at bakke op om og bidrage økonomisk til FN. Men i efteråret fik det gode forhold imidlertid ridser i lakken, da Thorning-Schmidt som daværende statsminister strammede reglerne for flygtninges muligheder for familiesammenføring.

UNHCRs regionale chef i Nordeuropa, Pia Prytz Phiri, opfordrede på det kraftigste Thorning-regeringen til at droppe stramningerne. Phiri vurderede, at stramningerne var »på kanten af international ret« og mente, at Danmark løb fra sit internationale ansvar.

»Jeg synes ikke, man kan være det bekendt. Danmark har ellers et utrolig godt rygte internationalt i forhold til at fremme menneskerettigheder og udvikling globalt,« sagde Phiri blandt andet til DR Nyheder i november 2014.

Thorning spås gode chancer for FN-toppost

Formet af udlandet

At Helle Thorning-Schmidt nu igen er i spil til en international toppost, er næppe overraskende for mange. Hun er på lange stræk personligt og politisk formet mere af udlandet end af Danmark. Flere peger på, at der kan ses en lige linje fra det verdensberømte billede af Thorning-Schmidt i færd med at tage en selfie sammen med den amerikanske præsident, Barack Obama, og den britiske premierminister, David Cameron, under mindehøjtideligheden for Nelson Mandela i Sydafrika i december 2013 til dengang i 1992, da hun ankom til det prestigefyldte Europa-kollegiet i Brügge der gennem årtier har udklækket europæiske toppolitikere.

Det var også i den belgiske universitetsby, at hun blev erklæret socialdemokrat. Efter at have afsluttet sin kandidateksamen flyttede Thorning-Schmidt nogle år senere til Bruxelles for at blive praktikant i EU-Kommis­sionen. Og for at blive genforenet med Stephen Kinnock. Det krævede på den baggrund ikke lang betænkningstid, da daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen i 1999 spurgte, om hun ville stille op til Europa-Parlamentet.

Selv om hun stod nede som nummer seks på opstillingslisten, endte hun med at blive valgt, efter bl.a. at have indgået en alliance med den afgående EU-kommissær Ritt Bjerrregaard og andre kendte kvinder som forfatteren Hanne Vibeke Holst og skuespiller Helle Virkner, der alle anbefalede at stemme på Thorning-Schmidt. Hendes evner til at skabe netværk er således velkendt af de fleste med- og modspillere. Som da hun som nyvalgt folketingsmedlem stillede op til kampvalg om formandsposten i Socialdemokratiet mod den erfarne og mangeårige minister Frank Jensen. Og vandt.

Kristian Jensen: Thorning er en stærk kandidat

I spil til toppost tidligere

Allerede for godt et år siden var Helle Thorning-Schmidt med i slutspurten om at blive rådsformand i Det Europæiske Råd, også kendt som EU-præsidenten.

Ifølge en central kilde i den daværende danske stab var Helle Thorning-Schmidt en af spidskandidaterne til den magtfulde post helt indtil drøftelserne på det sidste og afgørende topmøde i juli 2014.

Den daværende udenrigsminister fra de Radikale, Martin Lidegaard, vil ikke kommentere den oplysning. Men han siger, at det var »meget tæt på«, at hun blev tildelt posten.

»Der er ingen tvivl om, at Helle Thorning-Schmidt er en meget dreven og respekteret international spiller. Hun er god til net­working, hun kan sproget, og hun har i det hele taget en god facon i de internationale kredse. Så jeg kunne sagtens forestille mig, at hun kunne samle en kreds, der vil støtte hendes kandidatur, men det er en svær post at få,« siger han.

Lidegaard påpeger dog, at der med al sandsynlighed vil være konkurrenter til posten, fordi den er magtfuld og eftertragtet.

Hvis Helle Thorning-Schmidt bliver FNs nye flygtningehøjkommissær, ender den største flygtningekrise siden Anden Verdenskrig i hendes hænder. Der er flere end 60 millioner mennesker på flugt globalt, og FN har store problemer med at få verdens ledere til at donere penge nok til at hjælpe dem. På nuværende tidspunkt har FN fået blot 40 procent af det beløb, de har bedt om til nødhjælp i Syrien.

Thorning-Schmidts kandidatur blev desuden offentliggjort samme dag, som den nuværende flygtningehøjkommissær, portugisiske António Guterres, bad EU-landene om at omfordele 200.000 flygtninge, som lige nu er strandet i primært Italien, Ungarn og Grækenland, imellem sig.

Helle Thorning-Schmidt ville i går ikke komme nærmere ind på, hvad hun vil arbejde for, hvis hun får posten. Men hun siger:

»Som enhver kan se, står verden over for en enorm udfordring. Der er mere end 60 millioner mennesker på flugt, og de udfordringer stiller meget store krav til det internationale samfund for at løse opgaven og løse de grundlæggende problemer, der gør, at mennesker drives på flugt. Men også at hjælpe de mennesker, der er på flugt.«

Den nye højkommissær for flygtninge skal findes i løbet af efteråret og træde til 1. januar 2016. Det er endnu uvist, om den stramme udlændingepolitik kan spænde ben for chancerne for at få en dansk toppost, men Danmarks tidligere viceflygtningehøjkommissær i UNHCR, Søren Jessen-Petersen, vurderer, at det kan spille en rolle.

»Vores flotte ry er ved at blive flosset i kanterne. Jeg tror ikke, at man vil bruge det som et argument for ikke at vælge hende, og det bliver heller ikke tungen på vægtskålen. Men vi skal huske, at Helle Thorning-Schmidt meget stolt under valget sagde, at hun havde gennemført flere asylstramninger end den tidligere regering. Og en højkommissær skal jo ikke være stolt over, at hun har indført stramninger,« siger han.

Thorning står på mål for asylstramninger

Adskillige nedture

I sine år som statsminister har Helle Thorning-Schmidt gennemlevet adskillige nedture, dømt ude som inkompetent og uden sans for hverken detaljen eller det politiske spil på Christiansborg. Personligt og politisk blev det, da historier om Stephen Kinnocks skatteforhold bl.a. førte til en kommission og et interview, hvor Thorning-Schmidt måtte slå fast, at hendes mand ikke er homoseksuel. Hun tabte syv forskellige valg, herunder EU- og kommunalvalg, og nåede at føre sit parti ned på den laveste vælgertilslutning i over 100 år. Ved det nyligt afholdte folketingsvalg vandt hun, men tabte til gengæld magten.

Mod og gå-på-mod er karaktertræk, der ofte er blevet brugt om Thorning-Schmidt, og den enorme opgave, det vil være at blive flygtningehøjkommissær, afskrækker således heller ikke Helle Thorning-Schmidt.

I sidste ende er det FNs generalsekretær, Ban Ki-moon, der suverænt bestemmer, hvem der skal have jobbet, men det gavner Helle Thorning-Schmidts kandidatur, hvis andre lande støtter hende. Derfor vil statsminister Lars Løkke Rasmussen i de kommende måneder arbejde for at få så mange støtter som muligt rundt omkring i verden.

Cathrine Borup Bloch og Bent Winther har bidraget til denne artikel.

Pia Kjærsgaard får kritik for »smålig« farvelreplik til Thorning