Som ung arbejdede jeg i en lang årrække hos den lokale købmand, hvor en af de faste opgaver var at trimme hylderne. Fylde op, hvor der var tomt. Dreje sodavandsflaskerne, så man kunne se etiketten. Trække konservesdåser og vinflasker helt frem til hyldens kant, så det hele stod pænt, inden kunderne myldrede ind efter arbejdstid.

Helle Thorning-Schmidts dagpengeoffensiv på 1. maj kan betragtes som sådan en øvelse.

{embedded type="node/" id="ynodes_carousel"}

Hvor mange socialdemokraterne så et tomrum i partiets dagpengepolitik, har formanden fyldt op med et budskab, der er drejet, så det akkurat holder sig inden for den fælles politik med de Radikale, men også så de valgkampklare S-kandidater har et bedre svar, når vælgerne spørger: Hvad vil I andet end at afvente dagpengekommissionen, der først konkluderer efter valget?

Selvom Thorning ikke kommer med konkrete bud på, hvordan reglerne skal ændres, så betyder hendes trimning af talelinjerne, at socialdemokrater nu kan tage genoptjeningsreglerne i deres mund. Nu står det hele meget pænt, lyder responsen fra flere folketingsmedlemmer.

»Det her gør det lettere for os soldater at sælge partiet,« siger Jan Johansen (S), der ellers har været den mest åbenmundede kritiker af partitoppen.

Han havde på forhånd skrevet en 1. maj-tale, hvor han krævede en lettelse af genoptjeningsreglerne. Dem, der blev strammet i 2010, så man i dag skal have arbejdet i 52 uger for at kunne modtage dagpenge.

Sent torsdag aften kom Thorning ham i forkøbet med en mail til partifællerne, hvor hun konstaterede, at genoptjeningsreglerne ikke fungerer godt nok, at de bør »nytænkes«, og at reglerne skal tilskynde ledige til at tage f.eks. korte sæsonjob. Thorning fastslog dog også, at dagpengejusteringerne ikke må koste noget.

»Dagpengesystemet må ikke blive dyrere,« skrev hun

Alle tre pointer står sådan set allerede i det kommissorium, som bestemmer, hvad dagpengekommissionen skal og ikke skal. Der bruges bare tekniske termer såsom optjenings-, ydelses- og referenceperiode, nutidens ansættelses- og aflønningsvilkår og de strukturelle offentlige finanser.

De Radikale - der stemte for dagpengereformen i 2010 - trækker da også på skuldrene over statsministerens udmelding. De hører intet nyt i forhold til, hvad dagpengekommissionen allerede er i fuldt gang med at kigge på.

Her nærstuderer forskere, arbejdsgivere og lønmodtagere regnemodellerne, og de foreløbige meldinger er, at det næppe bliver så dyrt at justere genoptjeningsreglerne som hidtil antaget. Så selvom hun ikke løber en åben dør ind, så stikker hun i hvert fald hovedet ind af sprækken. Økonomisk og politisk. Både V-formand Lars Løkke og DF-leder Kristian Thulesen Dahl har slået samme toner an som Thorning.

Dermed tegner der sig det brede flertal for en dagpengereform, som enten Løkke eller Thorning vil forsøge at samle efter valget.

Er valget så rykket nærmere efter, Thorning har trimmet partiet? Det afhænger af tre ting: målinger, målinger og målinger, og her blev to af slagsen bemærket på Christiansborg i ugen, der gik.

Megafon opgjorde stillingen mellem rød og blå blok til 48/52, mens Greens registrerede 48,6 pct. opbakning til Thornings lejr. Men Alternativet udgør stadig det store usikkerhedsmoment. I den første måling er det nye parti akkurat på spærregrænsen. I den anden måling stod de til 1,2 pct., der altså ikke ville tælle med i rød bloks favør, hvis det var valgresultatet.

»Får vi tre målinger på 46 pct., kommer der ikke noget valg. Kommer der en mere på 48 pct., så tror jeg, det kommer med det samme,« lyder buddet fra en socialdemokrat, der har lige så lidt vished om valgets komme som alle os andre, men som argumenterer med, at den store gruppe af tvivlere under en valgkamp ofte vil hoppe med på vognen hos det parti, der har medvind.

Og det har Socialdemokraterne for tiden.

Uanset målingerne er regeringen klar til til at fylde nye varer på vælgernes hylder i næste uge. Her ventes den bebudede børnepakke og de længe ventede vækstinitiativer at blive præsenteret.