Foråret har længe lignet et personligt triumftog for Helle Thorning- Schmidt – og en tiltrængt genrejsning af Socialdemokraterne.

Med massive annoncekampagner, en stribe unikke optrædener ved bl.a. dronning Margrethes 75-års fødselsdag og senest talen ved markeringen af 70-året for Danmarks befrielse har Thorning været i centrum. Derudover har regeringstoppen præsenteret udspil efter udspil – nøje designet til at nå udvalgte vælgergrupper.

Alt sammen skulle det kulminere med en valgudskrivelse på et tidspunkt, hvor Thorning skulle kunne bruge sit momentum til at vinde valget. I den bedste af alle verdener.

Men nu har Thorning ramt muren – i hvert fald hvis man læser Berlingskes nye Gallup. Rød blok går tilbage fra 48 procents tilslutning til 46 procent. Og ser vi på partierne, er det bemærkelsesværdigt, at Venstre vinder terræn i blå blok, mens de Radikale ligner den store taber i rød blok.

Gallup-tallene viser, sort på hvidt, at Thorning står i et uhyggeligt dilemma. Hvis det er rigtigt, at rød blok for alvor er på tilbagetog, vil det være politisk selvmord at udskrive valg. Jo, måske kan S lige akkurat opnå et tåleligt resultat, selv om det stadig vil være under sidste valgresultat – som i parentes bemærket var det ringeste i mere end 100 år – men Thorning vil med stor sandsynlighed tabe regeringsmagten.

Venter statsministeren omvendt med at udskrive valget, vil det være en nedtur efter de seneste måneders kostbare kampagner og Thornings direkte adgang til at tale til danskerne under ekstraordinære forhold.

Nærlæser man udviklingen i dansk politik her og nu, er det samtidig, som om problemerne begynder at tårne sig op for Thorning & Co. Partiet har fået kritik for en ualmindelig negativ og personlig kampagne vendt mod Lars Løkke Rasmussen.

Annoncerne ligger langt fra S-toppens hidtidige fokus på at forsøge at fremstille Thorning som en statskvinde og giver snarere indtryk af en S-leder, der er villig til at bruge alle midler til at slagte sin direkte modstander. Man behøver ikke at være politisk analytiker for at konstatere, at S-toppen forsøger sig med et karaktermord. Men risikoen for S er, at tilsværtningen af Løkken giver bagslag.

{embedded type="node/feeditem" id="33112926"}

Derudover rettes der netop nu hård kritik mod finansminister Bjarne Corydon for hans håndtering af DONG-sagen og især hans forsøg på at holde Folketingets partier i uvidenhed om centrale dele af det forløb, som førte til, at Goldman Sachs kunne gøre en usædvanlig god handel ved at gå ind i DONG.

Endelig giver den nye rapport om hændelsesforløbet under terrorattentatet i København anledning til at stille endog meget kritiske spørgsmål til både justitsminister Mette Frederiksen og statsminister Helle Thorning-Schmidt om de forklaringer, som de er kommet med til offentligheden – ikke mindst når det handler om forsikringerne om, at der blev taget godt vare på de danske jøders sikkerhed.

Forude venter ubehagelige samråd, hvor regeringstoppen vil blive presset og risikerer at få slået skår af troværdigheden i en sag, hvor presse og offentlighed vil være stærkt optaget af, om statsministeren har kommunikeret rigtigt og redeligt i sagen, som chokerede hele nationen.

Udspørgningen vil samtidig markere et skifte i den forstand, at Thorning vil blive trukket langt ind på den politiske kampplads i Folketinget og ikke længere vil kunne nøjes med at kommunikere via festtaler og fængende statements på plakater.

Dermed vil der for alvor komme grus i en socialdemokratisk valgkamps-maskine, der ellers har kørt som smurt siden nytår, hvor Thorning brugte nytårstalen til at kickstarte sine mange kampagner.

Det siger sig selv, at det heller ikke vil være særligt nemt at skulle sælge en udskydelse af valget til efteråret som en positiv nyhed. Alle spindoktorer i S vil ganske vist sige, at det aldrig har været meningen, at foråret nødvendigvis skulle være rammen om et valg.

De vil slå på, at det nemt vil kunne være en fordel for Thorning at bruge nogle flere måneder på at lægge sig i slipstrømmen på en økonomi, der løfter sig. Og de vil argumentere for, at Socialdemokraternes styrkede position alt andet lige vil give et bedre afsæt til valget – også hvis det skal vente til efteråret.

Disse forklaringer ændrer blot ikke på, at hver eneste dansker udmærket er klar over, at S har kørt valgkamp i månedsvis og har kæmpet for at kunne slå til i foråret. Tør Thorning ikke udskrive valget, vil det være et tilbageslag – og spørgsmålet er, om S-maskinen vil kunne genstartes og køre med samme kraft efter sommeren.

Thorning står over for et giftigt valg.