Rygterne om euroens snarlige død er tilsyneladende stærkt overdrevet. I alle tilfælde viser nattens aftale i Bruxelles mellem de 17 eurolande, at Europa er parat til at handle, når det virkelig gælder. Det mener den danske statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), der er begejstret for aftalen.

- Vi vidste, at hele verdens øjne hvilede på Europa nu, og de 17 lande tog en stor og rigtig beslutning i nat. En beslutning der har reddet job i hele Europa, og som skaber sikkerhed om hele den europæiske økonomi. Det er en fantastisk flot aftale, som viser, at Europa kan, når Europa skal, siger Helle Thorning-Schmidt til b.dk. 

Selv var hun kun med til en del af mødet i går. Da de 27 EU-landes stats- og regeringsledere var blevet enige om at styrke kravene til bankernes kapital, måtte de ti, der ikke er med i eurokredsen tage hjem.

Og efter aftalen, der først kom i stand i de tidlige morgentimer, er det europæiske økonomiske samarbejde blevet tømret endnu tættere sammen, mens Danmark med euroforbeholdet står på sidelinjen.

Hvad betyder det for Danmark? Bliver vi nu mere marginaliserede?

- Vi skal bruge dagen i dag til at glæde os over, at eurolandene var i stand til i en enorm kritisk situation at træffe enormt store beslutninger. Danmarks indflydelse er, som danskerne nu en gang har besluttet, at den skal være. Og det er for tidligt at tage den diskussion.

Men euroforbeholdet bliver vel mere og mere snerrende?

- Det vigtige er, at Danmark er med i de beslutninger, der berører os direkte. Vi har en stuktur, der betyder, at de 27 tager beslutning om det, der berører dem, mens de 17 eurolande tager beslutninger om det, der berører dem alene. De har flere pligter i eurolandene, og det giver dem naturligvis også flere rettigheder. Danskerne har med åbne øjne besluttet, at vi ikke skal være en del af det i øjeblikket, og sådan er det, siger Helle Thorning-Schmidt.

Uanset hvad, så er Danmark bundet tæt op til euroen og de beslutninger, der træffes i eurozonen. Og Danmark bliver også ramt, når euroen lider. Men om Danmark vil støtte en særlige fond, som ikke eurolande vil blive bedt om at skyde penge i, er usikkert.

- Vi ved ikke om den kommer. Det er besluttet, at man skal geare den europæiske lånefond, og det kan ske ved forskellige modeller. Det er for tidligt at sige, hvordan man vil gøre det. Og derfor er det for tidligt at tale om, hvordan vi skal forholde os, siger Helle Thorning-Schmidt.

Venstres Lykke Friis har sagt, at Danmark er en del af løsningen, og vi skal være klar til at hjælpe. Har hun ikke ret?

- Det er et udmærket synspunkt. Men jeg synes, man skal vente og se, hvordan man skruer gearingen af lånefonden sammen. Først derefter kan vi tage stilling til, hvilken rolle Danmark skal have.

Hvorfor er det så farligt at sige, at vi vil støtte den?

- Det er ikke farligt. Men jeg tror, det er lidt tidligt at sige, hvordan Danmark skal indgå i det videre arbejde, når vi ikke ved, hvordan rammerne er.

Men vi har tidligere givet milliarder til at redde Irland. Hvorfor skulle vi ikke støtte her?

- Vi kender ikke omstændighederne, og indtil vi gør det, giver det ikke mening at diskutere, hvordan Danmark skal indgå i arbejdet.

Er hele snakken om Grækenlands bankerot og den europæiske krise nu slut. Vil vi nu får ro og fremgang?

- Det skridt, der er taget i nat, er så stort, at jeg forventer at der kommer en betydelig ro på europæisk økonomi. Og diskussionen, om hvorvidt Grækenland vil gå bankerot, må være endegyldig slut nu, for nu er der fundet en løsning for Grækenland, siger Helle Thorning-Schmidt.

INFOshop: Endnu flere danskere siger nej til euroen