Ligesom udenrigsministeren er statsminister Helle Thorning-Schmidt parat til at bruge informationer fra tortur, hvis det kan redde danske liv. Men vi videregiver ikke torturoplysninger til andre lande, siger hun.
Danske myndigheder kan sagtens bruge efterretninger, der er kommet frem som følge af tortur i andre lande.
Det slog statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) fast på sit ugentlige pressemøde tirsdag, efter at udenrigsminister Villy Søvndal (SF) i Berlingske søndag gjorde det klart, at Danmark ikke vil bruge torturoplysninger fremover. Senere søndag måtte Søvndal i en fælles pressemeddelelse med justitsminister Morten Bødskov (S) dog trække i land.
- Hvis vi modtager oplysninger, der er fremkommet via tortur, giver vi ikke informationen videre til andre lande. Men hvis vi får at vide, at danske liv eller institutioner er i fare, så bruger vi selvfølgelig den information, sagde Helle Thorning-Schmidt.
En journalist ville efterfølgende vide, om det betød, at danske myndigheder dermed ikke videregiver oplysninger, der er kommet frem efter tortur, hvis eksempelvis Sverige er i konkret fare for et angreb. Det afviste Helle Thorning-Schmidt at svare på.
- Jeg tror, at efterretningstjenester er lidt mere indviklede end som så, så man kan ikke svare enkelt på det spørgsmål, sagde Thorning.
Hun ønskede heller ikke at svare på, om danske myndigheder på den ene eller den anden måde medvirker til, at der bliver udøvet tortur. Eksempelvis ved at bede efterretningstjenester i andre lande om at kræve svar på bestemte spørgsmål - uanset metode.
- Jeg vil ikke gå yderligere ind i efterretningstjenestens virke på dette pressemøde. Jeg vil bare gentage, at Danmark er imod tortur, og vi bekæmper det, hvor vi kan. Det er en alvorlig krænkelse af menneskerettighederne. Men hvis danske institutioner eller bygninger er i fare, skrider vi ind, uanset hvordan oplysningerne er kommet frem, sagde Thorning.