Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, stod lige ude foran folketingssalen i sin typiske, let krumbøjede positur med regeringens lovprogram under armen. Iført kridhvid skjorte, blåt jakkesæt samt et bredt smil kaldte han det »utrolig dejligt«, at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) nu vil skærpe grænsekontrollen. »Dejligt« var det ifølge Thulesen også, at Thorning bebudede stramninger af familiesammenføringsreglerne for de tusindvis af flygtninge, der i disse måneder kommer til Danmark.

Inde i salen havde Thorning netop sparket gang i det sidste folketingsår før valget med en værdipolitisk tale, der gik direkte i kødet på udlændingedebatten, hvor Venstre og Dansk Folkeparti gennem de seneste måneder i stigende grad har gået på vælgerhugst blandt de klassiske socialdemokratiske vælgere.

Ifølge centrale kilder har regeringstoppen den analyse, at det er helt afgørende, hvis rød blok skal have en chance for at genvinde magten, at Thorning står stærkere over for Venstre og DF i udlændingespørgsmålet. De to borgerlige partier har de seneste måneder angrebet hende hårdt for at lempe udlændingepolitikken 31 gange og for at have et stort medansvar for, at antallet af asylansøgere er mere end fordoblet under den nuværende regering. Derfor ville Thorning med sin tale tage fusen på sine borgerlige modstandere med en egentlig udlændingeoffensiv, lyder analysen fra centralt hold.

I stedet for blot at forsvare regeringens lempelser og forsvare de stigende asyltal med, at der er flere krige og konflikter rundt om i verden, åbnede Thorning nemlig sin tale ved at overraske det meste af Christiansborg med nye udlændingestramninger.

Hun forsvarede Danmarks deltagelse i kampen mod den »rædselsfulde« og »brutale terrororganisation« Islamisk Stat og erkendte, at der er behov for at »tage noget af presset fra vores kommuner og asylcentre«, som lider under det stigende asylpres.

»En flygtning, der er i Danmark under midlertidig beskyttelse, skal ikke have krav på at få familien hertil det første år, efter han eller hun har fået opholdstilladelse. Hvis konflikten i hjemlandet trækker ud, så kan opholdet blive forlænget. Og så kan man få ægtefælle og børn til Danmark,« lød det fra statsministeren på folketingets talerstol.

Nærliggende kunne tanken derfor være, at den radikale leder, Morten Østergaard, havde tabt en intern armlægning med Socialdemokraterne, der traditionelt er tilhængere af en strammere linje i udlændingepolitikken. Men det afviser Østergaard klart.

»Jeg synes, det her er en god og ordentlig måde at håndtere en situation, som ellers risikerer fuldstændig at trække tæppet væk under vores integrationsindsats,« lød det.Kan du forstå, hvis der er medlemmer i dit bagland, der ikke kan identificere sig med den politik, du nu står og ønsker gennemført?

»Nej, jeg kan ikke forstå, hvis man ikke synes, det er en radikal opgave at håndtere en ekstraordinær situation. Det er tværtimod lige i hjertet af radikal politik. Selvfølgelig ville vi da ønske, at der ikke var den her stigning i flygtningetallet, så vi kunne have kørt videre som hidtil, men det betinger situationen altså bare ikke,« sagde han.

Thorning varslede skærpet grænsekontrol

Thorning bevægede sig også ind på DFs mærkesager om øget grænsekontrol. Både Socialdemokraterne og særligt de Radikale var så hårde modstandere af VK-regeringens grænsekontrolaftale med Dansk Folkeparti, at de annulerede den kort efter regeringsovertagelsen.

Nu varsler Thorning selv skærpet grænsekontrol i lufthavne og langs grænser.

»Menneskesmuglere, illegale indvandrere og kriminelle udlændinge udfordrer vores grænser og skaber utryghed for danskerne. Derfor vil regeringen indføre en mere intelligent og effektiv kontrol i grænseområderne,« sagde statsministeren.

Det er uvist, hvordan denne grænsekontrol adskiller sig fra VK-regeringens, bortset fra at den skal være »mere målrettet og konsekvent«.

Mens de nye hårdere udlændingepolitiske toner »lukker flanker« til den borgerlige fløj op til valget, som det hedder på spindoktorsprog, så øger den samtidig spændingerne internt i rød blok.Enhedslisten var i går skarp i kritikken af Thornings tale, og politisk ordfører fra Enhedslisten Johanne Schmidt-Nielsen mente sågar, at regeringens stramninger kan koste menneskeliv:

»Regeringens politik kan muligvis skræmme nogle flygtninge fra at søge asyl i Danmark. Men den kan også koste syriske børn livet, mens de venter på, at der er gået et år,« lød det fra Johanne Schmidt-Nielsen.

Beskyldninger om løftebrud

Statsministeren forsøgte dog at skabe mere kant til de borgerlige på velfærdsområdet, hvor SR-regeringen har flere penge til rådighed end Venstre, fordi de vil have vækst i den offentlige sektor frem mod år 2020.

Thorning bebudede blandt andet flere penge til demente og ambitiøse mål for bedre behandling af kræftpatienter.

Hun kom dog i defensiven på EU-området, hvor hun pludselig måtte forsvare sig mod anklager om løftebrud, fordi regeringen vil skubbe en folkeafstemning om retsforbeholdet til den anden side af valget, selv om der står i regeringsgrundlaget for denne valgperiode, at den skal erstattes af en tilvalgsordning.

»Vi har hele tiden sagt, at vi skal tage de afstemninger, når tiden er moden, og det har den ikke været indtil nu. Nu er tiden moden til, at vi gennemfører en ny analyse af, hvordan retsforbeholdet virker,« sagde Helle Thorning-Schmidt.Det må vel være et ægte løftebrud, når I ikke tager den folkeafstemning, som I havde lovet?»Det har intet med det at gøre. Man kan ikke tage en folkeafstemning, før man har lavet et grundlag med denne analyse, fordi der er kommet nye retsakter til.«

»Kommunister« i kontroludvalget

Før Thorning blæste valgåret i gang, dannede folketingssalen ramme om en spektakulær begivenhed. Her skulle en lodtrækning fra formandsstolen afgøre, om SF eller Enhedslisten skal have plads i Folketingets Præsidium indtil næste valg, fordi de senere års faneflugt fra SF har gjort de to partier lige store.

Enhedslisten vandt afstemningen og dermed adgangen til at indtage en af de fire næstformandsposter i Folketinget. Men lodtrækningssejren gav dem også plads i det såkaldte kontroludvalg, der under skærpet tavshedspligt og strafansvar får et fortroligt indblik i, hvordan efterretningstjenesterne opererer.

Enhedslisten har aldrig tidligere haft sæde her, og udsigten til at få »kommunister i kontroludvalget«, som Venstres udenrigsordfører, Søren Pind, har døbt det, skabte forinden dyb borgerlig bekymring. Politikere i både Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti satte åbent spørgsmålstegn ved, om Enhedslisten vil holde statshemmelighederne for sig selv eller eksempelvis dele dem med de venstrefløjsekstremister, som efterretningstjenesterne har et vågent øje til.

»Herren stå os bi,« skrev Søren Pind eksempelvis på det sociale medie Twitter kort inden afstemningen, hvor han håbede, at SF ville vinde.

Og da det ikke skete, udtrykte han efterfølgende sin bedrøvelse over »demokratiets slette tilstand«.

De borgerlige partiformænd i både Venstre og hos de Konservative gjorde det dog efter lodtrækningen klart, at de stoler på Enhedslisten.Statsministerkandidat Lars Løkke Rasmussen sagde, at han har »tillid« til, at Enhedslisten vil håndtere medlemskabet af kontroludvalget med ansvarsfølelse. Og heller ikke den konservative leder, Søren Pape Poulsen, delte bekymringen. »Jeg tror ikke, man skal være bekymret over demokratisk valgte partier og deres varetagelse af opgaver i Folketinget. Der må man have tillid til, at de er ansvarlige,« sagde han.